^Min kæreste rystede på hovedet, da jeg igen, igen kom hjem med et COVER-blad. Why? Jeg brokker mig nemlig altid over, at det er et snobbet blad af, for og om en særlig lille "cool" gruppe mennesker i København. Prætentiøst og indspist er desværre ord, jeg først og fremmest associerer med COVER. Ærgerligt i forhold til at magasinet er superlækkert æstetisk set. Gode stylister, gode fotografer, gode grafiske medarbejdere og god casting af modeller.
Min kæreste spurgte derefter om Emma Leth var med igen? Han hader (uden grund?) Emma Leth, men måske han (uden grund?) har hørt utrolig meget om Emma Leth uden helt at fatte hvorfor. Hun er model, skuespiller og blogger. Et typisk slash-menneske, som jeg gætter på er cool og flink og sej og all that jazz... Måske er hun en cool cat på COVER-redaktionen. But do we care?
Emma Leth er selvfølgelig med i COVER (også!) i denne måned, for nu blogger hun sammen med en anden magasin-yndling, kunstneren Anika Lori, for COVER. Men som de selv skriver, who gives a blog?
^Redaktionen på COVER er utrolig stolte af at have en awesome smag. Deres smag oversættes til en simpel stil, der ikke er alt for "trendy". Det betyder også, at vi får lov at se en masse basisttøj på deres "trend-sider" i bladet såsom grå t-shirts, blå skjorter. Og hvide jeans, der ligner hinanden til forveksling. Okay, så forskellen ligger i detaljen, men hvide jeans? Det er altså lidt svært at tage seriøst. Jeg kan (næsten) ikke se bukserne, der går i et med den hvide baggrund...
^Jeg synes, at det er godt, at COVER interviewer stylister om deres stil. De er professionelle inden for mode, så det giver god mening. Deres valg af stylister er også godkendt. It's all good...
Men. Og selvfølgelig er der et men. Jeg irriterer mig over, at tre ud af fire stylister (den sidste bliver ikke spurgt), beskriver dårlig stil, som når man er for trendy og følger moden slavisk. FOR FUCK SAKE, I lever af mode og tendenser. I styler modeserier, hvor I fortolker "de nye tendenser". Hvad snakker I om? Dårlig stil kunne være folk, der går i joggingsæt og med hvide tennissokker hver dag. Dårlig stil kunne være folk over 12 år med rottehaler. Drålig stil kunne være overplukkede øjenbryn og for mørk lipliner. Dårlig stil kunne være voksne med alt for meget plastikkirurgi og for korte nederdele. Hvad ved jeg?
Folk, der er for trendy er helt sikkert uselvstændige og upersonlige, men dårlig stil? For EN PERSON DER LEVER AF AT STYLE SÆSONENS TENDENSER er det måske et rimelig åndet svar. Det svarer til, at en popsanger synes, at det er dårlig stil at lytte til popmusik???
Og hvem siger, at COVER ikke følger moden slavisk. Siden Phoebe Philo viste sin første kollektion for Céline har det det været moderne med anti-mode. COVER er super meget med på moden ved at tage afstand til sæsonmode lige nu.
^Pudsigt nok roser COVER et andet sted i bladet den ene af interviewede stylisterne for at være hippere end hip. Covers egen Emelie Johansson var foran alle andre under sommerens danske modeuge, hvor hun mødte op i badetøfler. Alle var forundrede og skeptiske, men hov, så viste Stella McCartney og Christopher Kane badetøfler på de internationale catwalks og så forstod alle lige pludseligt, at Emelie Johansson er en stilguru, der ved, what's happening langt før alle os dødelige.
Men er badetøfler ikke en sæsontrend? Eller er det sæsonløst, klassisk god smag? Eller...
^Her kan I selv se. Badetøfler er hippere end hipt. Så skynd jer at hoppe i badetøfler. Det er supertrendy lige nu....Eller hov. Pas nu samtidig på med at følge moden slavisk, for det er jo superkikset. Er I forvirret? Jeg er.
^Hov, gik der noget galt i trykpressen? Er det virkelig meningen at vi skal have et ubærligt langt interview med en mand skrevet af en mand i et modeblad for kvinder??? Jeg har ikke læst det. Endnu. Måske læser jeg det på et tidspunkt. Jeg tror det ikke.
^Jeg elsker COVERS modeserier. Her er der ingen brok. Tøjet er pænt, og modellerne er pæne. Det er derfor, at jeg køber bladet. Cover kan måle sig med de store internationale magasiner her. Det er sejt!
^Jeg er elsker disse sko. Suk....
^COVER har altid tre siders "pop life" med, som er billeder fra "smarte" fester med "smarte" mennesker. I ved, fester med medievidenskabsstuderende og bloggere! Det er min kærestes yndlingssider. Han læser det med en vis ironi. Jeg tror, at vi begge synes, at det er lidt kikset med de her modefester, men det gør det ikke mindre underholdende.
^Malene Malling er forlagsredaktør. Hun er derfor bossen over bosserne, så der er nok ikke nogen på redaktionen, der tør sætte spørgsmålstegn ved hendes månedlige, kedelige bagsidekronik. Men kedelig er den. Sorry, Malene. I denne måned afslører hun, at når hun køber en sommerkjole i februar, så venter hun ikke med at bruge den til sommer, men bruger den med det samme. Med strømpebukser. Aha. Og hun glæder sig til en ny sæson, men ikke fordi hun glæder sig til de nye tendenser, for hun følger jo ikke tendenser. Det er jo kikset. Sæsonmode er forældet. Hun glæder sig bare til at flytte lidt op og ned på kjolelængder og sådan... Blah.....
Så hvad synes jeg om månedens COVER? Det er fint nok. Det er pænt som altid og ja, indspist som altid. Jeg glæder mig dog til at klippe i det!!!
Ps. Udover hvad jeg har vist, så er der et interview med Charlotte Gainsbourg og masser af kunst og indretning og sådan noget.... Bum bum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar