mandag den 30. januar 2012

ELLE Denmark, Feb 2012

 ^Ja, ja, ja, Elle, jeg er enig. Jeg er enig med jeres leder, og hvor tit sker det lige? Ledere i modeblade er røvsyge. Denne handler om, at modeblade gerne bare må være modeblade, som skriver om mode til sine læsere, der overraskende nok gerne vil læse om mode, og det har Elle det godt med.
Der har åbenbart været en debat i tv om dameblade vs. herreblade. Og hvad så, hvis modeblade er "dummere" end herremaasiner? Diskussioner om, hvorvidt modeblade er overfladiske er latterlige. Bare fordi kvinder læser modeblade, betyder det ikke, at kvinder ikke læser andet, og derfor er dumme og overfladiske. Tak, Elle, fordi I ikke undskylder, bortforklarer eller forsvarer, at I er dybe, men bare siger det, som det er.

 ^Når det så er sagt, så vælger Elle at bringe det længste interview, jeg nogensinde har set i et dansk modeblade. Det er meget seriøst. Interviewpersonen er Malene Birger, som jeg interesserer mig sådan cirka ZERO for. Jeg ved, at hun er modedesigner, sælger godt i ind-og udland og lige nu bor på Mallorca. Jeg behøver ikke at vide mere. Kunne et kort interview og en masse billeder ikke have gjort det?
Jeg har ikke læst portrættet, indrømmet. Interviews i modeblade er sjældent gode, så hvis dette er awesome skrevet, I'm sorry. Normalt bliver interviewpersonen talt op i sådanne interviews. Der er alt for mange positive adjektiver tilknyttet hovedpersonene, der ikke er grundlag for. Læseren skal selvfølgelig engageres i interviewet, men man behøver ikke at sælge os personen... Anyhoodles, Malene Birger. Yawwwn.

 ^Nå, der er heldigvis også lidt hyggelig non-kloge artikler. Her ser vi nogle stjerner i catwalklooks, som endnu ikke kan købes i butikkerne. Og hvad så, kan man fristes til at sige? Well, jeg synes, at de har valgt nogle pæne stjerner i pænt tøj (udover Gwynny i Stella McC. Yck!), og selvom jeg har set kjolerne på nettet, så er billederne flottere på tryk. I like.

 ^Hver måned skriver Uffe Buchard en klumme. Den er let at hade, for Uffe er let at hade, men jeg hader ham ikke, og jeg synes, at hans klumme er awesome.
Han lever virkelig i en anden verden end jeg. En verden hvor mode bliver taget meget seriøst og ER livet. Det er sjovt at læse om. Han kommenterer på "tendenser" rundt om i verden - ikke catwalktendenser, men bredere tendenser. I denne måned handler det blandt andet om pels. Om at folk tager afstand fra pels, fordi de alligevel ikke har råd til at gå i det. Og at "I'd rather go naked than wear fur"-kampagnen er så dårlig og tacky i disse år, at de skader deres egen sag. Han har blik for selvmodsigelser og har bestemt humor, men der er en grænse, fordi han selv er så søbet ind i modeverdenen. Anyhoodles, det er rart med en modeklumme, der ikke i virkeligheden handler om parforhold og venindedilemmaer. Fun read, indeed.

 ^Vores forårkøb? Forskellige kendte, semi-kendte og quasi-kendte mennesker bliver spurgt om deres planlagte forårskøb. Det ville være lidt nemmere at interessere sig for artiklen, hvis man rent faktisk kunne se billederne. De små ikonbilleder er irriterende.
Denne slags artikler er klassikere i modebladssammenhænge. Jeg er ikke vild med dem, men hør noget sjovt og typisk: I modetillægget i denne måned vil én af redaktørerne på bladet gerne købe en taske dette forår fra some brand, indtil hun har råd til den Chanel-taske, som hun virkelig ønsker sig. Det viser sig, at some brand tasken koster små 8000 kroner. WHAT? Hvad med at smide de 8000 kroner i Chanel-sparegrisen og så finde en taske i genbrug til en halvtreller? Eller overvej, om der virker er tasker, der er 8000 kroner værd?

 ^Elle laver altid flotte modeserier. Jeg synes, at det er virkelig fint at sætte de to danske veninder og topmodeller, Caroline Corinth og Josephine Skriver, sammen i denne serie. De var begge med i en dokumentar på tv2 for et par år siden, og det er hyggeligt at se dem sammen igen her. Billederne er flotte. Til gengæld er modeserien så lang, at der kun er én modeserie i denne måned. Der plejer at være tre. Flere modeserier, tak!!!

 ^Elle er måske det danske magasin, der tager skønhed mest seriøst. Det får masser af plads og har altid faste sider. Jeg kan godt lide, at vi hver måned bliver præsenteret for skønhedsredaktørens favoritter. Det er altid rart at få ansigt på den person, der anbefaler et produkt. Jeg regner med, at Anne P. rent faktisk har prøvet produkterne og synes, at de er gode. Der er alt for mange skønhedsprodukter i modeblade, hvor journalisterne bare har omformuleret pressemeddelelserne og ikke aner, om produktet virker eller sundt.

 ^Jeg er blandt andet glad for, at der er faste beauty-serier i bladet. Det er rigtig ofte meget flotte billeder, og nogle gange fungerer makeuppen som rigtig fin inspiration.

 ^Desværre tager Elle også Livsstil seriøst. Jeg springer stort set det hele over....

 ^Særligt artikler som denne: "Fup Dig Glad". NEJ TAK. Jeg hader selvhjælpsartikler, selvhjælpsbøger og selvhjælpskurser. Der finder INGEN opskrifter på det gode liv, der virker på alle. Og der er heller ikke én måde at være på, der bør være mål for ALLE. Hvem fanden - der ikke er glad i forvejen, bliver glad af at læse en halv sides selvhjælp i Elle? Giv mig et godt eksempel, og jeg skal æde mine egne ord. Indtil da. Det er FUCKED UP.

^Det er en god ide med sko på bagsiden. Men det bliver nogle gange lidt kedeligt. Hvis de quasi-kendte kun går i flade sorte bikerstøvler, sorte klassiske pumps og ensfarvede ballerinaer. Velkommen til de fleste modepigers skoskabe!!! I want FUN.

Alt i alt, Elle er et modeblad lige efter bogen. Det er ikke deres bedste issue i denne måned, men jeg var pænt underholdt. Jeg elsker formatet, og billederne er virkelig flotte. Efter COVER har Elle uden tvivl de bedste modeserier, og det tæller ret meget i min bog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar