tirsdag den 17. januar 2012

Forårets modekampagner part IV


Det er efterhånden lang tid siden, at vi så de første billeder fra Balenciagas ss12-kampagne, men jeg har tålmodigt ventet på de sidste billeder, hvor to danske modeller modeller medvirker: Juliane Grüner (venstre) og Kirstin Kragh Liljegren (højre). Jeg hepper altid på Danmark. Også inden for mode. Kampagnen er inspireret af Patti Smith's selvbiografi Kids, hvilket måske er tydeligere på nogle af de andre billeder. Pigerne er alle hærgede og render rundt i en temmelig rodet, men cool lejlighed. Kampagnen deler vandene. Jeg er en af dem, der synes, at den er cool cool cool, men der er også mange, der bare synes, at den er grim grim grim. Billedet af de to danskere er ikke kampagnens bedste billede, men det er udmærket.


Pradas ss12-kollektion ser allerede ud til at blive den kollektion, der får allermest opmærksom i bladede. Den er farverstrålende, sommerlig, 50'er retro og temmelig camp. Kollektionen er flot på print, men alt for gimmick-y i forhold til min egen stil. Min stil er dog ligegyldig her. Jeg kan rigtig godt lide kampagnen. Jeg er vild med farverne, stylingen og synes, at der er meget dejlig meget at kigge på. Seks modeller medvirker i kampagnen, og der er virkelig mange billeder. Jeg kan ikke vælge min favorit, men her er det om ikke andet Elise Crombez og Meghan Collison.


Det er første og eneste billede, som jeg har set af Chloé-kampagnen, men den kunne lige så godt komme med. Jeg troede jo, at Arizona Muse og Freja Beha havde fået kampagnen, men det viser sig, at de er er stjerne i en kampagnevideo. I stedet får vi Karmen Pedaru (der har haft en travl sæson) og Kate King. Det er et godt billede, men glæder mig til at se flere billeder fra kampagnen. Jeg plejer at elske Chloés kampagner, så der er noget at lave op til.


Jeg har valgt dette billede fra Chanels kampagne, fordi jeg gerne ville have et helsides kamapagnephoto med logo, og det var det eneste billede, jeg kunne finde, men I bør se hele kampagnen, for det er flotte, klare, rene billeder. Jeg får en skandinavisk følelse. Vi er ude ved vandet. Solen skinner og luften virker frisk. Modellerne dyrker gymnastik med klassiske gymnastiske redskaber, som vi kender fra gymnastiktimerne. Jeg savner selvfølgelig danske Freja Beha, men Saskia de Brauw passer godt til kampagnen. Joan Smalls er ligeså flot.


Som sidste kampagne i denne omgang (der kommer flere anmeldelser) har vi Miu Miu. Mens "storesøster" Prada altid bruger modeller i sine kampagner, så bruger Miu Miu ofte kendte mennesker. Her er det Mia Wasikovska, som jeg synes er en eminent skuespillerinde. Jeg var ikke vild med Miu Mius kollektion, men jeg synes faktisk, at stylingen og farverne er gode her. Det er en farvestrålende, lidt campy og 80'er inspireret look blandet med tøjet, som er endnu mere retro. I like.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar