Følger I med i modeugen i New York? Den er ved at komme godt i gang. Alexander Wang holdt som skrevet i sidste indlæg show i går. Han delte showet i to dele, hvor modellerne i den første del var såkaldte newbies såsom Lara Mullen og Josefien Rodermans, mens modellerne i anden runde var "supermodeller" som Karolina Kurkova, Carmen Kass, Shalom Harlow, Frankie Raydor og Giselle Bündchen. Danske Naja Bender åbnede ballet. Det plejer at give lidt ekstra buzz omkring modellens navn, hvis åbner et show som A. Wang, så forhåbentlig får vi mere at se til hende.
Alexander Wang vendte også tilbage til sit udgangspunkt med sort, råt og urbant tøj. Det er ikke umiddelbart min stil, men jeg kan sagtens se bloggerne gå i split over kollektionen. Den er ikke så gimmicky og åbenlyst trendy som de seneste kollektioner, men finder i stedet tilbage til den stil, som gjorde Alexander Wang til modepigernes darling for tre-fire år siden.
billeder: TFS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar