tirsdag den 14. februar 2012

Marc Jacobs' Big Show












Jeg gad godt prøve at overvære et modeshow engang. Jeg har ingen ide, om det er sjovt eller ej. På den ene side sidder man jo bare og ser på høje piger, der går frem og tilbage med et stift udtryk. Det er slut, før det nærmest er begyndt. Man kan aldrig være sikker på tøjet. Det kan være pænt, grimt, wack på den gode måde eller bare plain skraldespandsværdigt wack.
På den anden side er jeg dog ret sikker på, at det er enormt sjovt at være til et show som Marc Jacobs AW12/13. Kulissen er sindssyg og har taget en krig at bygge. Tøjet er wack på den gode måde. Hattene skulle være inspireret af modeikoner som excentriske Anna Piagi og Lyn Yaeger (selvom hattene minder mig mere om Bird Lady i Alene Hjemme 2, My Fair Lady gone CRAZY eller en karakter i en Hayao Miyazaki-film), mens kulisserne skulle være inspireret af "Marie Antoinettes ide om ruiner"? Jeg synes, at det hele ligner en tegnefilm a la Alice in Wonderland. Modellerne var i piratsko. Alt var eventyrligt. Jeg er vild med det.
Jeg synes, at der var pæne pieces mellem alle tosserierne, men jeg tror ikke, at kollektionen falder i alles smag... Til gengæld kan der ikke gå lang tid før Anna della Russo møder op i Marc Jacobs fra top til tå. Inklusiv hatten.
Billeder: tFS, Vogue, WWD

Ingen kommentarer:

Send en kommentar