Et lille close up af mig fra i går. Jeg har en smule makeup på. Makeup, der skal gøre mig pænere, men ikke skrige MAKEUP. Det er sådan, jeg bedst kan lide det. Alligevel er jeg gået hen og blevet en makeup-junkie. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at købe nye ting, selvom jeg bruger forholdsvis lidt makeup i løbet af en uge. Lad os se på den sidste måneds indkøb:
MAC paint pot i farven Groundwork.
Min tredje pot - jeg er forelsket. Denne er en cremet, mat lysebrun/beige, der giver en smule dybde omkring øjet. Meget nemt, meget fint.
Blush fra Lily Coles The Body Shop kollektion
Blush er mit svage punkt. Jeg har altid brug for en blush mere... Denne her har en fin pink farve, en quirky indpakning, og så er jeg er helt vild med, at det er en lille, fed, rundt stift... Ikke så hygiejnisk måske, men cute cute cute. Og nemt.
2000 Calories mascara fra Maxfactor i brun
Jeg har tit lyst til at farve/markere vipperne lidt uden at virke for makeuppet. En brun mascara er virkelig fin til hverdag.
Brow Gel fra The Body Shop
Jeg fylder som regel mine øjenbryn lidt ud og reder dem med hårspray, men en regulær brow gel fylder ikke meget og er lettere, så jeg købte en brow gel forleden. Den var billig, men den holder så heller ikke lige så godt som fx MAC.
Make Up For Ever AQUA shadow pens i mørkebrun og lyserød shimmer
Lidt et fejlkøb fra min side, da jeg blev lidt for impulsiv i Sephora i København. Plejer at overveje mine købe mere. Produktet er som sådan godt. Pigmenteret og superholbar. Smudger ikke, holder bare. De er bare ikke fantastiske i forhold til min "stil" og mine behov. Skulle have købt MUFE's Aqua creams i stedet eller deres AQUA eyeliners. Den lyserøde har jeg fundet brug for. Mr. Mørkebrun skal jeg arbejde lidt med.
Sephora pensler
Er meget begejstret for Sephoras pensler, så nuppede to, da jeg var i København for nogle uger siden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar