mandag den 9. juli 2012

Efteråret 2012 modekampagner part III


Lad os komme til tredje runde af efterårets modekampagner. Vi lægger ud med Aymeline Valade for Bottega Veneta. Hun ser ond... eller bange ud(?) ud i et meget tomt (besat?) hus. Kjolen er bestemt flot og står i fin kontrast til de kolde farver i huset, men kampagnen er ikke ligefrem indbydende. Jeg kan godt lide billedet, men håber lidt, at resten af billederne fra kampagnen er mere... levende?


Calvin Klein fortsætter deres kontrakt med Lara Stone, der stort set lægger krop og ansigt til samtlige linjer under Calvin Klein. Calvin Klein Collection kaldes den linje, som vises under New Yorks modeuge, så det er den kampagne, jeg viser her. Egentlig ligner alle kampagnerne hinanden. Der er fokus på en sexet Lara Stone ofte i sort/hvid. Tit omgivet af en flot mand (eller to). På billedet er hun dog alene og viser en typisk minimalistisk Calvin Klein-kjole og et par støvler. Billedet er bestemt flot, Lara Stone er lækker, dog set før, og tøjet spiller en sekundær rolle. 
Egentlig har jeg altid ment, at Lara Stone var et underligt valg til Calvin Klein Collection, da æstetikken i den linje passer meget bedre til en spinkel model frem for Laras kurvede krop. Det er også twigs som Kate Bosworth, Zoe Saldana, Diane Kruger og Emma Stone, der gør sig bedst bemærket i Calvin Klein på den røde løber. Jeg tænker lidt, at denne kampagne mere sælger brandet Calvin Klein via Lara Stone og ikke så meget selve kollektionen.


Chloë Sevigny er ansigt for Miu Miu igen. Hun var også ansigt for mærket tilbage i 1992. Lidt sejt at man med så mange år i mellem kan være ansigt for et brand, der som Miu Miu er kendt for sit ungdommelige og quirky univers. Men Sevigny er et ret godt valg, for selvom stylingen er skæv og funky og makeuppen vild, så tror man faktisk på, at hun kunne tage tøjet på en tur i byen eller en premiere... Farverne er gode, ja, jeg er godt tilfreds med resultatet.



MaxMara vælger som regel en enkel model og laver en ret simpel kampagne, hvor der er fokus på tøjet som styles på en realistisk måde. Saskia de Brauw er for anden sæson i træk ansigt for mærket, og jeg synes, at det er nogle stærke, elegante billeder. Jeg er virkelig vild med tøjet. Jakken, skoene og tasken. Det ser klassisk og eksklusivt ud. Det er ikke en kampagne, som man vil huske om mange år, men jeg tror, at den er effektiv. 


Jeg har ikke lagt mærke til Jason Wus kampagner før, men jeg synes, at de med Shalom Harlow har valgt en smuk og meget karismatisk model. Den lilla blommefarve er ret fantastisk, så selvom kampagner egentlig er ret simpel, klassisk og done-before, så virker den eksklusiv og meget lækker.


Jeg er vild med Isabel Marant, jeg er vild med modellen Arizona Muse og jeg er vild med androgyn mode... Alt burde være perfekt her. Men det er kun halv godt. Den er cool, jojo, men lidt for stiv i det. Proportionsmæssigt bliver jeg en smule irriteret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar