Det var en supercool makeup, Pat McGrath havde lagt på modellerne til Dior Haute Couture-show.
Det var Raf Simons første show i chefstolen, og det var en meget smuk kollektion. Makeuppen var på en gang klassisk og nedtonet (i forhold til makeuppen, dengang John Galiano styrede tropperne hos Dior), men på den anden side vild og vovet. Modellerne havde få en lys gråblå farve på øjenlåget trukket godt ud. Halvdelen af modellerne fik neongrøn winged eyeliner og grøn mascara på, mens den anden halvdel havde nøgne vipper og sølvhvid winged eyeliner. Den nederste våde kant blev tegnet op med hvid eyeliner. Læberne var målet i to neonfarver, der gled ind i hinanden: Orange og pink.
Hvis man skal til fest og vil prøve noget vildt, men ikke vil ligne én, der er klædt ud eller skal spille teater, så er det ret fin inspiration.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar