Jeg bruger alt for mange penge på magasiner, så det skal der skæres ned på... har jeg sagt til mig selv i mange måneder. Men det blev ikke i september. Jeg har udover nogle af de danske magasiner, købt tre udenlandske... Og så i øvrigt også en del ældre blade i en genbrugsboghandler. Kan ikke lade være. Jeg kigger, jeg klipper, og jeg inspireres.
Jeg køber som regel Vogue, fordi jeg alligevel bliver en smule nærig, når jeg ser priserne på i-D, Dazed & Confused, LOVE, Purple, Lula, Pop osv. Og så er udvalget af magasiner i Aarhus i øvrigt temmelig lille. Vi har ikke Magasins fantastiske bladkiosk som i København.
Jeg tjekker som regel Salling og 7-eleven på Banegaarden ud. Specialforretninger som FF2, Stylepaste og Shoeshibar fører også udvalgte magasiner, men de er ikke altid lige opdaterede. Jeg går stadig og håber på, at der ligger en lille bladhimmel et sted i byen, som jeg ikke har opdaget.
Vogue Paris var et must-buy i denne måned. Der er kun smukke modeserier med. Uha uha, de er gode. Derudover er layotet blevet redesignet, og det skulle tjekkes ud og sammenlignes med nummeret fra august. Jeg tror måske, at jeg foretrækker det gamle layout, men alle har gået og ventet på, at EIC Emmanuelle Alt skulle tilføre magasinet noget nyt efter Carine Roifelds afgang. Generelt har modtagelsen været positiv på de fora, som jeg læser. Det er stadig umiskendelig Vogue Paris. Jeg elsker fransk Vogue og burde have et abonnement. Jeg savner nogle gange de mere provokerende og samfundskommenterende modeserier fra Carine-tiden, men jeg deler Emmanuelle Alts æstetik og synes, at hver måned er et bombardement af lækkerhed og coolness.
Jeg forstår en del på baggrund af mit skolefransk, men jeg må nok erkende, at jeg mest køber bladet for billeder og design. Jeg valgte Darias cover (Kate Moss og Lara Stone har også et cover), fordi hun er min yndlingsmodel ud af de tre. Jeg foretrak ellers Kates posering, men Darias blik kills it.
Vogue US er aldrig et must-buy for mig. Deres æstetik og synspunkt appellerer sjældent til mig, heller ikke i denne måned. Forsiden er utrolig grim. Jeg har hverken noget for eller imod Lady Gaga, men det her ligner en tegning. Photoshoppet ihjel. Hendes krop er mere urealistisk end en Barbiedukkes. Og jeg går op i forsider. Anyways, jeg blev lokket i fælden alligevel. Det er det største Vogue nogensinde på næsten 1000 sider. Over 2/3-dele er reklamer, så der skal bladres meget, før man finder hen til læsestoffet. Jeg elsker modekampagner, så reklamerne er en fornøjelse i sig selv, men størrelsen gør magasinet meget svær at håndtere. Det er tungt og klodset (Jeg fik virkelig trænet armene, da jeg bar magasinet hjem fra byen). Modeserierne er underlig undervældende i forhold til, at det er the September Issue, men der er smukke vintage billeder fra tidligere Vogue-udgaver, og alt i alt ender det med at være et tilfredsstillende magasin. Med så mange sider skal der nok være noget, man kan lide, ikke? Jeg er fx ret vild med Diors specialproducerede kampagne/modeserie med Daria Strokous. Og der er et par artikler om current cool people og seje designere med dertilhørende billeder, som er lige i øjet. Der er nogle gode billeder til en artikel om Dolce & Gabbanas første Haute Couture-kollektion. Så ja, det er okay. Jeg køber også Vouge US for læsestoffet, da jeg jo forstår sproget, som var det mit eget, men læsestoffet er som regel ret kedelig. Jeg føler nogle gange, at det er skrevet til rige, ældre damer på Upper East Side (det synes jeg sådan set også stylingen i bladets modeserier peger mod). Jeg foretrækker læsestoffet i Elle US. Sidstnævntes forsider og modedækning er desværre bare ekstremt ringe (denne måned er der en super photoshoppet Katy Perry på forsiden med skrigpink baggrund... ugh), så hvad vælger man? Godt læsestof eller pæne modebilleder?
Det skal siges, at prisen denne måned er på hele 90 kroner. Vogue US plejer ellers at ligge på omkring 65 danske kroner.
Vogue Germany er lige udkommet og dette er Oktober-udgaven. Jeg faldt øjeblikkeligt for forsiden med en af yndlingsmodellerne, Kati Nescher. Superlækker. Sexet. Intens. Derudover så jeg, at danske Nadja Bender havde en utrolig flot modeserie inde i bladet. Så sker der noget inde i mit hoved: Må. Eje. Nu. Jeg har aldrig haft tysk, men kan godt forstå en lille smule. Dog mindre end fransk, så jeg køber igen bladet primært for billederne. Jeg aldrig været tiltrukket af tysk Vogue, men denne udgave er altså virkelig god og et godt alternativ til fransk Vogue. Det vil sige, at magasinet har en coolfaktor. Den som amerikansk Vouge mangler. Den som engelsk Vouge også sjældent har. Det er det bedste tyske Vogue, som jeg har haft fingrene i, men jeg har vist også kun købt magasinet få gange før... som regel hvis jeg besøger landet.
Ville lige vise jer, hvor tyk Vogue US er i denne måned. Det er jo sindssygt. Det tager en krig bare at bladre magasinet igennem!
Jeg er faldet pladask for den danske model, Nadja Bender, som her ses i tysk Vogue. Det er ikke alle, der kan gøre en modeserie fotograferet i et studio med hvidt bagtæppe interessant. Det kan hun. I mine øjne:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar