tirsdag den 23. oktober 2012

Et større Costume!


Costume udkom for en uges tid siden med nyt format og nyt layout. Det måtte tjekkes ud. Og nu skriver jeg om det på bloggen. Here goes.


Jeg er sindssyg glad for det nye format. Det er blevet stort ligesom de tre andre danske modeblade. Det er fedt. Det er især fedt, fordi modeserierne derved bliver meget smukkere. 

Jeg er også rigtig glad for Siri Tollerød på forsiden. Hun er en norsk topmodel, og det giver lidt ekstra prestigepoint til bladet. Costume har historisk set haft nogle ufattelig kedelige covers, så man kan håbe, at det ikke er sidste gang, at vi ser en kendt topmodel på forsiden samt at en større forside kan udnyttes til at gøre bladet smukkere på magasinhylden.
 Billedet er så vidt jeg kan se lånt fra den norske version af Costume, der også har Siri på forsiden i denne måned. 

 Costume har fået et indvendigt og fuldstændig gennemgribende makeover.
Det er det, som jeg vil skrive om i dette indlæg.

Sidst og ikke mindst så har Costume fået ny chefredaktør. 


Det klæder Costume at få et nyt layout. Det giver et frisk pust. Et opslag som dette ovenover er på den ene side pænt sat op, og de nye skriftyper klæder opsætningen her (undtaget "trend" - det kommer jeg tilbage til).

... men det er også underligt uambitiøst. Når man tænker på alle de dygtige bloggere, der findes i dag, samt alle de gratisblade, som både stormagasiner og tøjmærker udgiver, så skal der altså noget ekstra til, for at man gider bruge 50-60 kroner på et magasin. 
Denne opsætning kræver ikke mange skills. Street style billederne er gamle og lette at finde på nettet, og vi kan alle finde tre læderjakker, vi gerne vil have, samt 9 high street fund. Det samme kan man sige om flere opslag i bladet.

Man kunne godt have arbejdet på at præsentere det mere kreativt... men denne måde er sikkert hamrende billig, og redaktionsomkostninger skal formegentlig holdes nede på Costume.




Her er tre eksempler på opslag i bladet... De er lidt tilfældigt udvalgt. Jeg vil ikke kommentere så meget på indholdet i denne omgang.. Der er ikke, som jeg kan se det, sket så meget med indholdet... endnu. 
Hvis I kan lide det gamle Costume i forhold til indholdet, så vil I hygge jer lige så meget med det nye Costume!
Jeg vil i stedet kommentere det nye layout.

Jeg fastholder, at det ser pænt og friskt ud, men at det samtidig er uambitiøst.

 Costume har valgt en mangfoldighed af skrifttyper. Godt så, æstetisk tolerance er postivt i mange af livets forhold. Desværre synes jeg, at Costume har gjort den fejl at inkludere et par uforholdsmæssigt grimme skrifttyper!
(Ja, ordet grimme er subjektivt, undskyld....)

(Kan man gå op i skrifttyper? Ja, det kan man godt. Skrifttyper har nemlig personlighed og signalerer alt muligt. Det er en stor del af et magasins attitude. Det er en stor del af ethvert brands attitude.) 

Jeg hader især den font, der går igen på alle sider øverst, hvor der (som ovenover) står ting som nyheder, guide og fashionista. For mig ser det uprofessionelt ud. Både den fede streg, selve fonten, at det starter med småt, samt at det står i midten. Det ser hverken stiligt, elegant eller professionelt ud.  

Skrifttypen, der bliver brugt under overskriften Sara, Simone, Sofie på det første opslag, er også forfærdeligt, og den går desværre igen i flere artikler... Den er ikke rar at læse, og det ser igen ikke særlig professionelt ud. 

For mig kommer det nye layout hurtigt til at ligne et af de magasiner, som man finder gratis i Vero Moda eller Vila. Og ikke et magasin, som man betaler penge for.



Jeg vil gerne rose to af magasinets i alt tre moderserier. De er virkelig fine. 

Den første er en typisk Costume-modeserie, men det er virkelig fedt at opleve den i et større format. Det gør en stor forskel. Modellen er velvalgt, og stylingen er skarp og meget skandinavisk. Jeg tror, at den appellerer meget direkte til en stor målgruppe.

Den anden er også¨vildt flot. Den er gennemtænkt og ser meget international ud, hvilket man ikke så tit kan sige om modeserier i danske modeblade. Jeg er ellers normalt ikke fan af brede hvide kanter. Når nu bladet endelig er blevet stort, så udnyt det da... Men jeg må indrømme, at det ser godt ud her.



Her til sidst vil jeg lige vise jer de to længere artikler i bladet. Den ene handler om Blake Lively, som ikke interesserer mig det mindste, men billederne af hende er velvalgte og jeg har ikke set dem før, så det er jo godt.
Den anden er en typisk Costume-artikel: noget med vægt!

Opsætningen er enkel som I kan se. Jeg ved ikke rigtig. Det er ikke helt cool nok til et modeblad. Det er også lidt for let, tænker jeg.
 Friskt? Kedeligt? Hvad tænker I?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar