mandag den 1. oktober 2012

Haider Ackermanns ekstremt seje og smukke ss13-kollektion


Jeg kan ikke få armene ned efter Haider Ackermanns ss13-kollektion. Wow. Det er så smukt. Jeg har allerede haft kig på mit eksisterende tøj for at se, om jeg kunne få noget af den skarphed, elegance, coolness og stemning op at køre som kollektionen her. 
Det er skønt at blive inspireret til at ændre sin stil. Bare en smule. Det ER det fantastiske ved mode.
 Men altså, farverne, snittet, materialerne, kombinationerne, balancen.... Det voluminøse med det stramme. Det hårde med det bløde. Det er helt ekstremt godt gået. Stylingen er lige i øjet. 
Jeg vil være en Ackermann-kvinde... 

Egentlig er jeg ikke en jakkesætspige. Det fungerer ikke så godt med mit liv. Mit tøj skal være blødt og varmt og kunne være under al slags overtøj. Jeg er også normal lidt mere quirky og ikke helt så sexet. Men Ackermann forener noget afslappet i hans ellers skarpe looks, som tiltaler mig. Jeg er nok også klar til at blive mere voksen stilmæssigt... i hvert fald en gang i mellem. 

Jeg er vild med brede bælter i taljen, og jeg købte faktisk et bredt læder-binde-bælte og et blazer for en måned siden, som jeg vil prøve at bruge sammen... Så skal jeg bare hitte ud af det med bukserne. Jeg har ikke så mange bukser udover jeans. Jeg må ikke bruge penge i denne måned.... Nå, det finder jeg ud af. 

Kollektionen ligner til mere en efterårskollektion end en sommerkollektion. Den er meget tildækket og meget mørk, hvilket jeg mest forbinder med vinter. Det er måske også derfor, at jeg er vild med kollektionen nu og ikke behøver at vente til sommer med at lade mig inspirere.

Se hele kollektionen på style.com - jeg havde svært ved at vælge mine favoritter, så nu får i en 1/3 af showet;)



1 kommentar:

  1. Nice blog!! would you mind following each other via bloglovin? :)

    / Malin @ http://fashionfied.tk

    SvarSlet