mandag den 8. oktober 2012

Hvad lytter vi til?


Haha, jeg elsker de her billeder. Bjarke synger altid, men ikke altid gennem en opvaskebørste... Jeg er sikker på, at han hiphopper den her... (Bjarke, kan du huske nummeret?)

Vi hører stadig masser af hip hop, men der er ikke kommet så meget nyt til på det seneste... Bevares, vi har lyttet til den nye Kanye West-plade og den nye med Nas, men de har endnu ikke bundfældet sig...

Hvis vi tager noget non-hip hop, så er jeg helt op og ringe over den nye plade med Dirty Projector "Swing Lo Megellan". Nøj, den er god. De spiller snart i Danmark. Se dem på Voxhall d. 25. oktober. Så ser I også mig, for jeg skal SÅ meget afsted! Lyt fx til singleforløberen The Gun Has No Trigger og fortæl mig så, om ikke den skulle have været tema til en Bond-film? 

Jeg er også glad for det nye Grizzly Bear-album "Shields". Det er supergennemført og utrolig vellydende. De har virkelig potentialet til at bryde igennem til mainstream. Der er ikke en finger at sætte på pladen... måske kun at lyden lyder som en forlængelse af den seneste plade Veckatimest. Der er ikke så meget nyt i lyden, den er blot blevet perfektioneret. Jeg er selv mest forelsket i Yellow House-pladen, og det er en langt mindre lyd, mere skrabet, mere dovent og mindre catchy, men meget smukt. 

Vi er stadig head over heels for miss Azealia Banks. Lige nu kører mixtapet Fantasea på repeat. Det er en blandet affære med next to none rød tråd, men Esta Noche er en club banger med mainstream og radio appeal. Luxury er også et godt sted at starte.

Hvad lytter I til?


1 kommentar:

  1. http://www.youtube.com/watch?v=xEKLixuMEWE

    Den er denne banger der poppes!

    SvarSlet