lørdag den 20. oktober 2012

Nadja Bender er beautiful i Vogue Paris


Nadja Bender er endnu en gang i Vogue Paris. Det er tredje gang, hvilket formegentlig betyder, at EIC Emmanuelle Alt virkelig godt kan lide den danske model. Vogue Paris bruger tit de samme modeller igen og igen... Denne gang er hun del af en beautyserie med to andre nyere modeller, Kati Nescher (en anden af mine favoritmodeller) og Cora Emmanuel, der blandt andet er ansigt for Chanel dette efterår. 


Nadja Bender bliver også interviewet om sine skønhedsvaner. Lidt frit oversat og med risiko for fejl: Hun bruger Cliniques Liquid Facial Soap og Dramatically Different Moisturizing Lotion hver dag. Hun finder smuk hud, sort eyeliner og en smule rødt på læberne rigtigt sexet. Hun fugter læberne med Le Rouge Coco Baume de Chanel. En modelveninde har lært hende at bukke vipperne med en vippebukker. Det gør en stor forskel på billeder. 
Hun er ikke superfanatisk omkring kropspleje, men omkring modeugerne spiser hun super sundt for at undgå at blive alt for træt. Hun dyrker en del sport. Lige nu kan hun godt lide at stå på rulleskøjter. Hun tror ikke, at hun kommer til at bruge botox eller lignende i fremtiden, men "Never Say Never".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar