torsdag den 22. november 2012

Foundation of beauty


Jeg ønsker mig julegaver, der kan gøre mig rigtig pæn. Jeg vil især gerne have en ny foundation samt en concealers, men det er svært at ønske sig. Det kræver faktisk prøver på forhånd for at kunne ønske sig den rigtige farve.

Jeg gad godt tage mig sammen og spørge om hjælp i MAC-biksen, for jeg har en idé om, at de har det bedste udvalg i forhold til concealers, så jeg kan få den helt perfekte til min hud - både hvad angår farve, konsistens og dækkeevne. . 

Min foundation må gerne være fra et fancy mærke.
Jeg er lang tid om at bruge en foundation op, så jeg synes, at det okay at bruge ekstra penge på den helt rigtige. Jeg ved godt, at MaxFactor, Rimmel og L'Oreal laver udmærkede foundations til billigere penge... Men de ser bare ikke så pæne ud. Det betyder også noget. Det skal dog siges, at hvis budgetmærket Bourjois stadig fandtes i Danmark, så var Healthy Mix muligvis min go-to foundation. Jeg er vildt glad for den, men synes måske, at den farve, jeg har, er en snert for gul i tonen. Hvis den fandtes i den helt rigtige farve, så WOW... Men det er lidt svært at teste.

Jeg vil gerne prøve Bobbi Browns foundations, da de skulle være rigtig gode... Sælgerne i standen er bare ikke så vilde med at give én prøver med hjem. De foretrækker at man laver en tid og får lagt en makeup i standen. Uha, det er slet ikke mig. 
Jeg elsker Estée Lauders Double Wear concealer, så måske de har lavet en foundation, man burde prøve? Det skriver jeg lige bag øret.  
Sisley laver i øvrigt min yndlingsfoundation, men den er for dyr (700 kroner!!!).
Jeg kan normalt godt lide makeup fra Clinique. Det er især dejligt, at deres produkter er uden parfume. Deres foundations får bare så mange hug for dårligt farveudvalg - de er meget gule i tonen. Det vil jeg gerne holde mig langt fra. 
Shiseido har jeg ikke nogen erfaring med. Chanel har jeg heller ikke rigtig prøvet, selvom jeg tit har tænkt, at jeg burde spørge efter en prøve på Vitalumiere Aqua.

Boede jeg i København ville jeg straks prøve Giorgio Armanis maestro, Make Up For Evers HD Foundation og Benefits Hello Flawless Oxygen Wow!  
Men ender nok med at ønske mig en fra Dior eller YSL, fordi de er de eneste, jeg har farveprøver på lige nu. 


Jeg har testet YSL Touche Eclat foundation et par gange. Den er meget let og tynd. Jeg kan godt lide den, men spørgsmålet er, om konsistensen næsten er for tynd? Vil jeg hellere have en lidt mere blød og cremet konsistens? 
Den dækker meget lidt, men passer ellers fint til min hudtype. Den hverken matterer eller fedter for meget. En anden ting er farven... Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad der er helt perfekt? Jeg har prøvet B10, BR20, BR30... Den første er nærmest hvid, så den skal jeg ikke have. Til gengæld kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal have BR20 eller BR30? Jeg har prøvet dem begge. Jeg hælder lidt til den lyseste, fordi jeg for ofte er endt med en for mørk foundation. På den anden side så får jeg i forvejen tit at vide, at jeg er meget bleg, og der er måske ingen grund til at gøre det værre?

Diorskin Nude mangler jeg endnu at teste. Det må blive i morgen.. 

Og så må jeg hellere få mailet den ønskeseddel til mine utålmodige forældre, der helst vil være færdig med julegaveshopping inden december;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar