søndag den 21. april 2013

Jeg er vild med dyr


Jeg er helt vild med dyr. As in jeg har 9 bøger liggende fra biblioteket i øjeblikket om pattedyr og især de store kattedyr. Jeg er helt skudt i geparden, der er verdens hurtigste dyr på land. Den kan løbe over 105 km i timen - ganske vist kun ganske kort. Men jeg kan efterhånden holde ganske lange foredrag om løver, leoparder, jaguarer og tigre. Jeg kan fortælle ganske mange ting om springbukke, giraffer og lorier. Jeg ser dyrfilm på youtube og national geographic. Jeg tegner dyr. Jeg er lige nu i gang med atforme en stor hanløve i ler. Dyr er fascinerende, rørende, brutale, smukke... Når nu dette prmært er en modeblog, så lad os forene min kærlighed til dyr med modeserier. 
Er det godt for dyrene at være med i modeserier? Tja, det er et godt spørgsmål. Nogle dyreparker lejer deres dyr ud til shoots, fordi det skaber opmærksomhed omkring dyrenes generelle velfærd og videreførsel. Mange af dyrene er truede i naturen, så opmærksomhed omkring deres situation er vigtig. Men selvfølgelig ville det være bedre for dyrene, hvis de var fri fra mennesker, der jo er deres største fjende både direkte (jagt) og indirekte (inddragelse af land). Geparder fx er jo ikke kæledyr. 










3 kommentarer:

  1. Jeg kan anbefale havækvivalenten. Både hvad angår mode (http://goo.gl/xhnrd) og naturprogrammer. Men du har måske været der? I ét af BBC's naturprogrammer var der et afsnit hvor man fulgte forskellige fisk og hvaler, bl.a. en enorm stime småfisk og en kæmpe hval. På cirka fire sekunder gik jeg fra at se på en 42"-skærm (den slags hjælper på oplevelsen af naturprogrammer) fyldt med små fisk, til kun at have den hval der jog sit åbne gab ind fra siden og åd indholdet af hele skærmen, mange tusinde fisk. Sammenlignet med above-ground predators er det lidt som bare at smide nukes. Og det er jo ikke særligt romantisk (man ihukommer Oppenheimers post-nuke-citat fra Bhagavad Ghita: http://youtu.be/26YLehuMydo?t=43s). Men det er godt tv!

    Mit yndlingsbillede er i øvrigt http://goo.gl/OOcl0 .

    SvarSlet
  2. Hej Kim. Længe siden:)) Det er nogle seje billeder fra havet, må man sige. Og ja, hvaler er rimelig badass. Men mht til hvalen vs rovkattene: Det er ikke så meget størrelsen af dyret og mængden af byttetder rammer mig, men det æstetiske. Jeg elsker de adrætte rovkatte. Jeg fascineres af deres bevægelser, deres liv, deres jagt, savannen eller skoven som baggrund... og jeg elsker at trække paralleller til menneskers adfærd.

    SvarSlet
  3. Enormt længe siden, ja! Jeg er også helt solgt i kattedyr. Jeg savner dengang vi havde killinger, og man kunne gøre dem til snu pantere vha. random object on a string. Den voksne kat var endnu tættere på den vilde æstetik ude i haven, særligt når græsset var langt. Den slags kan jeg kun anbefale. Man skal bare ikke regne med at de lokale mus, solsorte og muldvarpe bliver jubellykkelige. There will be blood.

    Btw, hvis du ikke selv har været der: www.youtube.com/watch?v=THA_5cqAfCQ&hd=1 . NatGeos slowmo cheetah shot! Jeg blev helt rørt af det - men den Road to Perdition-esque pianoting kan have spillet ind. Jeg legede lidt med andre filmnumre for at se hvor meget lydbilledet spiller ind. Kothbiro fra The Constant Gardener gi'r en god afrikansk vibe (http://open.spotify.com/track/0oiNsnH40PPTBFqixyPTWG). Geparden er en fin stand-in for Zuckerberg med Hand Covers Bruise (http://open.spotify.com/track/1v0uVPU6BWcbog5BiWLWVa). Og, for at få Newman i spil, prøv med Road to Perdition (http://open.spotify.com/track/1qKK8fl0d7e2ohIJ5FyFwq). Kun fantasien sætter grænser..

    Tænk, at kunne smide hele sin vægt fremad på den måde. I _mit_ Paradis er det muligvis sådan man bevæger sig altid, til den her: http://open.spotify.com/local/Clint+Mansell/The+Fountain+%28Music+from+the+Motion+Picture%29/Together+We+Will+Live+Forever/301 . At flyve er so last year. Get with the program, Pavefrans: Lose the wings, fetch the dots.

    Hvis du har nogen gode rovkat-menneske-paralleller skal de i øvrigt endeligt blogificeres. Så laver jeg det om til et digt! Tjekkede min digteblog, og den er forbavsende kattefattig. Menneske-hund-temaet er meget, meget forsigtigt til stede, i en lille ordkarrusel:


    Jeg er noget i retningen af en hund
    der kun lader som om den er en hund
    fordi den ikke ved at dét netop er hvad den er.

    SvarSlet