fredag den 14. juni 2013

Mario Sorrenti and the nudes: pictures


Jeg har valgt nogle billeder af Mario Sorrenti, som jeg selv inspireres af.
Billedet øverst af Shalom Harlow er skønt i forhold til hendes positur og lyset og skyggerne. Jeg kigger på billedet i forhold til min egen interesse for at tegne og male og forme. 
Jeg har derfor valgt billeder i dette indlæg, som er enkle, men med interessante positurer. Mario Sorrentis talent spænder vidt, så hans enkle nudes er ikke specielt kendetegnende for hans stil. Han er en af de fotografer, der kan det hele.


Her der det Eniko Mihalik, der elegant strækker sin krop siddende på en bænk. Igen er lyset og skyggerne med til at gøre billedet rigtig godt. Jeg kan lide modellernes forskellige positurer, der lærer mit øje at vurdere, hvad der er anotomisk korrekt. Jeg lærer også at se, hvilke linjer der går igen. Jeg kunne også lære det ved at tage et croquis-kursus, men det har jeg indtil videre ikke gjort.


Mænds kroppe er anderledes, men naturligvis også meget smukke nøgne samt flotte som tegninger og skulpturer (og på fotografier). Jeg har selv mest tegnet kvinder og finder det lettere, men øvelse gør mester...


Kroppen fra siden og med armene over hovedet. 


Når man tegner, vælger man én vinkel, men når man former i fx stentøjsler, så kommer man hele vejen rundt. Det betyder, at man skal lære kroppens anatomi at kende hele vejen rundt. Også fra bagsiden. Heldigvis er vi mennesker næsten lige så smukke bagfra som forfra. Her er det Milla Jovovich i en editorial, som jeg hellere må vise jer en af dagene. Jeg er ret vild med den.


Fantastisk billede af Natasha Poly. Det er jo en skuptur i sig selv. Linjerne. Krumningerne. Lys og skygger. Håret... Hun er en elegant løvinde!


Lara Stone har modsat de fleste topmodeller store bryster. Det gør for mig, at selv simple billeder af hende er seksuelt ladet. Hendes krop har masser af kurver og flotte linjer og lidt mere fylde end den klassiske high fashion model - det er rigtig godt for varitationens skyld. Men altså.. hun er stadig meget, meget slank.


Guinevere Van Seenus er ikke bange for at smide tøjet over for Mario Sorrenti, som hun har samarbejdet meget med. Selvom billedet er ret seksuelt, så lægger jeg mest mærke til formen. 


Malgosia Bela er her fotograferet til Pirelli-kalenderen, og jeg elsker hendes positur. 


 Marina Perez sidder på hug, og er på en gang uskyldig og det modsatte. Jeg synes, at 10 billeder må være nok for nu:) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar