fredag den 6. september 2013

Ad campaign review AW13 part V



Lad os tage lidt flere kampagner for denne sæson. Jeg har lidt svært ved at finde gode hq versioner med logo af kampagner til nogle af de store modehuse, men her er seks mere for nu. 

Øverst har vi Louis Vuitton, som har valgt at bruge fire af de helt dyre topmodeller. Gisele Bündschen er selvfølgelig stjernen af dem alle, men Isabeli Fontana, Carylyn Murphy og Karen Elson er alle ikoner i branchen. Det giver kampagnen lidt ekstra glamour i forhold til de sidste sæsoners brug af store gruppe helt unge, helt nye modeller. 
Setuppet er noget som ligner et old school parisisk bordel, men ikke så meget at stylingen eller modellerne skræmmer folk væk - der er nok ikke så mange, der ønsker at ligne en kvinde til salg, medmindre man måske er det... Stemningen er i stedet luksuriøs og lækker. Det er en god reklame. Den passer til kollektionen, og den er fortæller en historie. 





For tredje sæson i træk har Céline valgt at benytte Daria Werbowy som blikfang for deres kampagne. Jeg skal ikke klage. Daria er en af minde yndlingsmodeller, hvis ikke yndlingsmodellen. Hun var ganske vist mere klassisk lækker i sidste sæson, men jeg kan godt lide det mere rå udtryk, der ikke lyver hende yngre, end hun er... Den røde læbestift er ny i Céline-universet såvel som de røde negle, men ellers er makeuppen holdt neutral og Juergen Tellers stil er snap shot agtig med en ... overbelysning? (jeg kender ikke fototekniker og betegenelser...). Baggrunden er i mange af billeder (og lige som sidste sæson er der MANGE billeder) er et badeværelse og de her farverige, mønstrede vække af fliser, som ser meget mellemøstlige ud?! Jeg kan godt lide kampagnen, men jeg gætter på, at den ikke er for alle?



Mens jeg godt kan lide billedets tekstur, dybde, alt det våde, dramaet, så er der nok en del af mig, der finder den ellers normalt meget smukke Malgosia Bela lidt for barsk her. Håret hjælper ikke, men jeg synes faktisk, at der i kollektionen også var noget mere sårbart, og at Alexander Wangs insisteren på at være så cool og mørk, maskulin, intens, anti-pretty er ærgerlig, når man ser en forside som The Last Magazine med Sasha Pivavorova klædt i Wang... Men okay, alle snakker om brand identitet og brand DNA etc etc etc... og her passer kampagnen til de image, som Alexander Wang har med sit mærke.



MaxMara bruger stortset samme formel hvert år, så det mest spændende hvert år er, hvilken model som i denne sæson lægger ansigt og krop til kampagnen. Dette efterår blev det så new zealænderen Asleigh Good, som Karl Lagerfeld har udset som muse og derfor fremhæves som it-model... jeg skrev tidligere i forhold til Chanel-kampagnen, at jeg ikke helt forstår hendes appeal... endnu. Håret her er heller ikke min kop te. Jeg var meget mere vild med Kati Nescher sidste år... og både Freja Behas, Saskia De Brauws og Hillary Rhodas MaxMara-kampagner tiltalte mig en del mere. Nå... jeg kan vel begynde at glæde mig til næste år og gætte på mulige emner....



Ralph Lauren er også meget tro mod sit koncept. Modellerne går som regel igen sæson efter sæson. Hvis modellerne bliver skiftet ud, så er det som regel med en klon, så man ikke lægger mærke til det. Jeg synes desuden, at det er skørt, at et all american label som Ralph Lauren i meget høj grad benytter sig af af russiske og østeuropæiske modeller, og egentlig er meget lidt amerikansk i sine Collection-kampagner (Ralph Lauren har mange linjer og lige så mange kampagner, og der er et mere all american udtryk i fx Polo-linjen). Egentlig var der mange looks i kollektionen, der tiltalte mig, men kampagnekonceptet har aldrig rigtig sagt mig noget. Slet ikke det nederste billede... Det synes at være en hel anden generation end mig. Nogle rige kvinder, hvis æstetik jeg ikke rigtig kan sætte mig ind i.



Tommy Hilfiger spiller modsat Ralph Lauren på den amerikanske livsstil med alt, hvad den kan bære. Han bruger også det samme koncept hvert år med sin Hilfiger familie. I år er de taget på univsersitetet, og vi ser dem til forelæsning og rundt omkring på campus i kampagnen. Tommy Hilfiger sørger for at tilføje et par modeller "of color", så det hele er så politisk korrekt som muligt. Det betyder blandt andet, at Cora Emmanuel er med i castet i denne sæson, og hun er helt ekstrem køn, synes jeg. Anyways, det er ikke high fashion, men jeg kan godt lide at følge familien Hilfiger sæson efter sæson. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar