onsdag den 25. september 2013

Off topic: Dyr spottet på Mallorca


Lidt mere billedspam fra Mallorca:) Hvis I ikke vidste det, så er jeg ret pjattet med dyr, og dyr kan godt lide mig, så I får lige et indlæg, der absolut intet har med mode at gøre... Kikset? Ja, helt bestemt. Anyhoodles, jeg fik bare lyst til at skrive om noget lidt andet. 

Vi mødte simpelthen så mange dyr på Mallorca uden at Mallorca egentlig er kendt for sit dyreliv... jo, Mallorca er kendt for et rigt fugleliv, men dem kommer man sjældent helt tæt på, og man skal være dygtig, hvis man skal kunne spotte fuglearter. Vi så mange fugle - jeg ved ikke rigtig hvilke?

Der er selvfølgelig får på Mallorca: rigtig mange. Hotellets ejendom havde rigtig mange. De var ret kedelige, for de var rædselslagne for os. Vi kunne ikke komme i nærheden af dem, og så bliver de hurtigt lige kedeligt.

Til gengæld mødte vi et par gange hunden DJ Dog i landsbyen Campanet. Den stod altid klar på sine bagben og strakte sig op ad muren for at blive nusset lidt. Den var ret awesome.

Billedekvaliteten er elendig. Men whatever... Det kan også have en vis charme:) 


Så var der hotellets grise... jeg kan godt lide grise. Det er intelligente dyr, og disse så enda sjove og  anderledes ud end den normale lyserøde danske gris. Desuden var der grislinger (hedder det ikke det?), og hvem kan stå for sådan nogle små krabater?


Kæle-rådyret Fiola har jeg skrevet om i et anet oplæg. Katte var der også mange af. Over det hele. Jeg tog selvfølgelig et par billeder... dog ikke flere end disse to.


Så var der en stor kalkun og nogle gæs. 
Fuglen i himlen er en munkegrib - Europas største fugl, der holder til i bjergene på Mallorca. Omkring hotellet var der også rigtig mange firben. Dem er jeg ikke så vild med, men jeg tog et enkelt billede af de første, jeg så:)


Så er der hestene... dem har jeg også vist. Jeg tog mærkelig nok kun billeder af de to heste, som Bjarke og jeg red på... selvom der var seks heste, og jeg faktisk mest "snakkede" med en anden hvid hest med meget temperament og personlighed. De var flotte allesammen.


Stalden var i øvrigt også fyldt med høns og påfugle. Det var ret fint.


Sidst men ikke mindst: vilde bjerggeder. De var søde. Meget små, men utrolig kønne, og så er jeg vild med geders balanceevne. Jeg kunne faktisk godt tænke mig en ged... en lille cirkusged, der kan gå på line!
Ja, eller en mallorcinsk bjergged. Jeg ville kalde den Doctor Ged!

2 kommentarer:

  1. Jeg er vild med dyrelivet herinde :) .. sikke nogle søde grise.

    SvarSlet
  2. hehe, tak... og ja, de er sweet.

    SvarSlet