2013 har været et underligt musikår for mig, for jeg har ikke hørt så meget ny musik, som jeg plejer. Det har helt sikkert haft noget at gøre med, at jeg ikke har haft min egen computer, men har brugt Bjarkes og den er ikke in sync med min ipod. Jeg har derfor ikke fået lagt ny musik ind på min iPod i et halvt år. Jeg læser ikke længere musikblogs og musikblade... ved ikke rigtig hvorfor. Måske fordi musikjournalistik minder meget om modejournalistik: der er altid noget nyt sort, som i virkeligheden bare er en gentagelse af noget tidligere: nu med et nyt smart navn lavet af en spritny generation, der endnu synes verden er funklende ny og frisk... Jeg er også blevet lidt træt af den måde, musik tit bliver brugt som en social markør og positionering af sig selv. Åh ja, lige nu gør musikjournalistik og musiksnak mig bare træt.
Da jeg samtidig ikke har smartphone og streamingtjenester, bliver musik enten lyttet i stuen til sammen med Bjarke, hvor han vælger musikken - og jeg ikke altid aner navnene på kunstnerne (som ofte er enten tyske djs eller amerikanske rappere).. eller jeg lytter til ipod i toget med "gammel" musik.
Anyways, jeg har dog kigget nogle af årets-bedste-musik-lister igennem og faldet over et par numre, som er ret seje. Det giver også lidt af lysten til at være mere opsøgende ift musik igen, for det er sgu dejligt at høre noget nyt, nice musik.
Nummeret her af Connan Mockasin har været ugens klart meste spillede nummer. Videoen er ret genial, for geez, Connan er creepy:) Nummeret hedder I'm the Man, that will find you. Vi lavede en youtube-spilleliste, da vi gjorde klar til nytår, så videoen kom op på Bjarkes 50" fjernsyn, og det var altså ret sejt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar