Mariusgate

Har I fulgt med i "mordet på Marius" her i weekenden? 

Jeg har ikke kunne undgå det, og i dag var der endda en lang debat i Radio 24-Syv om aflivningen af den 18-måneder gamle hangiraf, der tilsyneladende var i overskud i zoo. 

Søndag blev Marius skudt med boltpistol, obduceret foran publikum og til sidst bogstavelig talt kastet for løverne.

Hvis man heppede på Marius' overlevelse, så er man groftsagt en sentimentale idioter ifølge Kbh Zoo og dyreeksperter. Man Disneyficerer dyr og glemmer, at der ikke bare dør dyr hver dag i naturen (løver ynder jo faktisk at dræbe baby-giraffer), men at mennesket jo selv er kødæder, der slår dyr ihjel hver dag. 

Det er idioti at være sentimental, knytte sig til dyr og ikke forstå virkelighedens barske realiteter: Død er lige så naturlig som fødsel.

Jeg er forstår såmænd godt Zoo, og jeg synes også, at det er vigtigt ikke at forveksle dyr med mennesker, og jeg har fx ikke ondt af dyr i zoo, fordi de er spærret inde. Dyr i zoo og mennesker i fængsel er IKKE det samme. 

Når zoo åbenbart ikke havde plads til Marius og besluttede sig for at aflive ham, så synes jeg også, at det er godt, at han gjorde nytte både vidensmæssigt (obduceringen) og som mad til løverne.

MEN. Jeg vil gerne melde mig under fanen af SUPERSENTIMENTALE dyrefans. Min første indskydelse, da tv sendte billeder af Marius, som tullede rundt på sine lange, tynde ben og kiggede ind i kameraet med sine store, venlige øjne, var at sige nååååårhj og ønske, at han blev reddet. 

Jeg er nok også enig i Dublin Zoo, der ville have ladet Marius leve, selvom han ikke kunne avle. 

For satan, jeg ville have adopteret ham, hvis jeg ellers havde lidt mere plads. Jeg kan slet ikke stå for giraffer. 

Der sker noget med dyr, når de kommer i zoo frem for at leve vildt ude i naturen. De er ikke tamme, men de er heller ikke vilde. De får ofte et navn, og de bliver passet af mennesker,som giver dem mad i stedet for, at de selv skal skaffe det. De har ingen naturlige fjender, og deres formål i zoo er dels at blive vist frem for et publlikum samt at hjælpe med viden og sikring af truede dyrearter. Jeg synes ikke, at man kan sammenligne dyr i zoo med hverken dyr i naturen eller grise på slagterier. De er i en anden situation, og vi får selvfølgelig et andet forhold til dyr i zoo, som vi kigger beundrende på og måske endda får lov at fodre, end vi har med navnløse dyremasser i sterile stalde, vi ikke har adgang til. 

Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet forbudt at være sentimental og knytte sig til nogen dyr. Hvorfor skal vi være så fandens rationelle og realistiske hele tiden?