tirsdag den 11. februar 2014

Når mor er sød og Salt har udalg


Da jeg var hjemme i weekenden sendte min mor mig ind i nabobutikken Salt for tjekke udsalget ud. Der var 50 % på alt, og min mor gav mig endda en lille seddel med at snolde for. Og om jeg fandt noget? Jeg fandt hele tre ting fra Mads Nørgaard. 

Mor plejer at presse mig lidt, når jeg kommer hjem, for at jeg finder ting (tit tøj), jeg mangler, mens jeg er på Fanø. Jeg prøver som regel kun at sige jatak til ting, der ikke er så dyre, og som jeg virkelig, virkelig gerne vil have. Jeg vil nemlig ikke komme til at udnytte min mors gavmildhed eller tage den for givet. 
Denne gang blev jeg dog grebet af udsalgsstemningen, og jeg var nok også shoppesulten efter måneders shoppetørke. Heldigvis syntes mor, at mit nye tøj var flot, og jeg ved, at det glæder hende, når jeg finder pæne ting på Fanø. Hun elsker Fanø.

De øverste ting er shiny og metallic, og ejeren af butikken var glad for, at der endelig var én, der kunne lide det. Fannikerne havde ikke været så begejstrede for stilen, så hun køber nok ikke metallic styles ind til næste sæson?!
T-shirten er virkelig cool, når man får den på. Også selvom jeg normalt ikke er til v-halse. Den er både afslappet og festlig. Den kanv ære sporty sammen med et par jersey-pants, men den helt klart også en top, der gør én i festhumør. Kjolen bliver jeg glad for til mere voksne, festlige anledninger, men jeg er sikker på, at den også kan styles mere afslappet og bruges i hverdagen.

Sidst, men ikke mindst fandt jeg en striktrøje i uld, som jeg har gået med de sidste par dage. Den er sindssyg varm, så i dag nøjedes jeg faktisk med en forårsjakke (ok, det føltes lidt fjollet, da det begyndte at sneregne). 


2 kommentarer:

  1. jaaa den sweater har jeg også :-) fik den i julegave... den er dejlig og god. Godt køb :-) De andre ting er også flotte. Lissm dig. Hej-hej :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det jo plusli en veninde-strik:) Jeg synes også den er dejlig og god - lissom dig!!!

      Slet