Jeg var en tur på Fanø i sidste uge, og billedet her er taget umiddelbart før jeg skal hjem igen fredag. Jeg var kommet afsted om onsdagen i alt for lidt tøj, fordi vejret havde været sommergodt i Aarhus, men der var selvfølgelig koldt, blæsende og småregnende på Fanø, så jeg ankom frysende og småbitter. Jeg lånte derfor tøj af min mor.
Selvom vejret er godt på billedet her, så holdt jeg fast i de lidt varmere gevandter.
Hvorom alting er, så var jeg altså hoppet i mors gamle sko fra Ecco og mors gamle sweater. Når man så kun har stumpebukser med og fryser fusserne, så må man også låne strømper. Jeg kan måske godt lide effekten? Jeg havde det såmænd herligt i Ecco'erne, og trøjen er jeg også nede med. Bjarke gyste ved synet at Ecoo-skoene (de er kommet med mig hjem til Aarhus), men jeg må været blevet forblændet af normcore-bølgen (hvad det så end ender med at betyde), for jeg kan virkelig godt lide dem...
Men altså. Dette outfit må være normcore... ikke? Hvad tror I?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar