Jeg skrev om den sidste år, da jeg var helt oppe og ringe over første sæson, men nu er anden sæson begyndt, og jeg jeg føler, at jeg bliver nødt til at gøre lidt reklame for den igen.
Orphan Black er serien, man skal se, hvis sci-fi, drama, action og godt skuespil er noget for én. Jeg er hooked big time, og jeg synes i øjeblikket, at Tatiana Maslany er den sejeste skuespiller like ever, mayn.
I serien spiller hun flere roller, fordi serien foregår i et univers, hvor man kloner mennesker; ikke at almindelige mennesker ved noget om det, men det går i løbet af første sæson op for hovedpersonen Sarah, at der findes et ukendt antal kvinder rundt i verden, der ligner hende til forveksling.
Alligvel ligner kvinderne slet ikke hinanden, og det er her, at Maslanys store skuespillertalent kommer på banen. Hun spiller en god håndfuld kloner med hver deres unikke personlighed, og som tv-seer skal man konstant minde sig selv om, at det er den samme skuepsiller, der spiller dem alle sammen. Hun puster virkelig liv ind i dem alle sammen, så man nogle gange tager sig i, at ville slå op nettet for at se, hvem det nu er der spiller Cosima... Eller en af de andre.
Øverst har vi de tre kloner, der indtil nu fokuseres mest på; nemlig Cosima, en hyperintelligent biokemiker, der i øvrigt som den eneste er gay, Sarah - en utilpasset singlemor med en fortid som con-artist, og Allison - en soccer-mom i forstaden med mand og børn og et voldsomt temperament, der trigger, når hendes behov for perfektion ikke lader sig gøre.
I slutningen af første sæson blev man præsenteret for Rachel (herover til venstre), som ser ud til at få en større rolle i 2. sæson. Hun er selvfølgelig som man kan fornemme på billedet en superkontrolleret ice queen. På billedet herover kan man se, hvor meget ansingsmimik foruden, bevares, parykker og makeup kan ændre en persons udseende og udstråling. Rachel, Sarah og Allison kunne ikke være mere forskellige, og alligevel er de helt ens.
Cosima og hendes franske kæreste/overvåger/lab-partner Delphine. I det seneste afsnit så vi Cosima obducere liget af en klon, hvilket klart var mærkeligt for hende, men det er altså også gennem Cosima, at vi ind i mellem får et videnskabelige svar på, hvad de er for nogen...
Hvem der er fjenden - den rigtige fjende - ved vi ikke endnu, for der er mange, der er interesseret i Sarah og hendes barn. Blandt andet virksomheden, som Rachel og Dr. Leekie leder... Og så er der Paul, der er ansat i virksomheden, men har et bånd med Sarah og ind i mellem hjælper hende.
Sarahs bedste ven er fosterbroderen Felix, der også indimellem fungerer som meta-observatør og comic relief i serien. Ham kan vi godt lide.
Felix er også blevet en god støtte til Allison, der har svært ved holde sammen på det perfekte forstadsliv og tyr til alkohol og har et par hemmeligheder eller tre. Bagerst står hendes klods af en mand, der selv synes at have en agenda.
Og så er der Cal her, som vi kun lige har mødt, men han kommer helt sikkert til at spille en stor rolle fremover.
Og så er der mysteriet om Helena, der er bindegal. Hun er crazy østeuropæisk psychokiller... Hendes scener er altid lige i skabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar