lørdag den 17. maj 2014

Louis Vuitton by Nicolas Ghesquiere Cruise Collection 2015


I dag viste Louis Vuitton by Nicolas Ghesquiere årets cruise/resort-kollektion i Monaco. Jeg kan ikke lade være med at vise nogle af mine (mange!) favoritlooks, fordi jeg er helt forelsket... og fordi jeg er en kæmpe fangirl af Nicolas Ghesquieres design. Jeg ser masser af Nicolas' signaturer, som man kendte ham fra Balenciaga, men jeg synes, at man fornemmer en strammere silhouet og mere retro her hos Louis Vuitton. Ikke så meget arkitektonisk volumen, som jo var Cristobal Balenciagas trademark og derfor en del Balenciagas DNA. På den måde får Nicolas også skabt en distance til sit tidligere arbejde. Jeg elsker, at han har taget fat i 1970'erne, men i en cool, stram, sporty, moderne udgave. Alle accessories er on point og to die for, og ja, han ER tilbage.

Her øverst er et af de sejeste suits, jeg har set. Det er så cool og anderledes og alligevel klassisk. Jeg elsker, at alle looks har fokus på talje. Det passer så godt til min krop!

SE ALLE LOOKS EFTER HOPPET

^For første gang ever i mine øjne giver et brunt klassisk LV-logobælte mening. Jeg er helt vild med nederdelen. Helt fænomenalt skåret, og brunt ruskind er så smukt et materiale. Som sagt er jeg vild med højtaljede nederdele, fordi de gør underværker for min krop.

^Yvonne på den gode måde. Der var masser af 70'er-farver som orange, gult, rød og brunt samt storblomstret mønster. I like!!

^En af Ghesquieres favoritmodeller Liya Kebede (som er åndssvagt smuk) i en fantastisk lille sommerkjole med det sejeste bælte, jeg længe har set. 

 ^De her bukser er sick. De er så sygt nice skåret og har den helt perfekte matte, varme, lysegule farve. Jeg elsker detaljerne foran. På sådan et par lange slanke modelben ser de simpelthen så smukke ud. Desværre ville jeg nok ikke få samme cool effekt på min meget korte og mere robuste ben.

^Der er også sort og blå for dem, der er knap så 1970'er nostalgiske... Jeg er igen vild med nederdelen, og så synes jeg, at blusen er sej med den markante helt lukkede lynlås. Det er ikke så tit, at man ser den type bluser sammen med en højtaljet nederdel.

^Sporty cute. T-shirten får mig til at tænke fodbolddommer møde baseballspiller, og jeg elsker faktisk ret meget den korte lyslås og den høje hals. Bæltet med sløjfen er pænt. Fordi det er i sort læder er det ikke så girly, som det kunne være. 

^Et pink suit I can get behind. 

^Vilde mønstre, men alligevel en cute, sød og tilgængelig kjole. Jeg ville elske at have penge til at købe den. Ville være sød både til fest og på en sommerdag.

^Denne udskæring gik igen flere gange i kollektionen, og jeg synes, at den er så sej. Det ser godt ud med det sorte læder, og på denne trench giver det også lidt mere skarphed og coolness sammen med blonderne på resten af jakken.

^on point materiale- og farvekombination. 

^Et vildt sød look... Gad vide om modellen ikke er dansker; Amalie Schmidt? Jeg får det lige tjekket.

^Hende her er i hvert fald dansker. Kirstin Liljegren er stadig populær hos Ghesquiere, som kickstartede hendes karriere med en kampagne for Balenciaga. Ikke mit yndlingslook i kollektionen, men man er vel patriotisk...

^Vi tager lige en dansker mere, nemlig Julier Bugge, som også er en gammel Balenciaga-kending, da Nicolas var styrmand der. 

^Vi slutter med endnu et sejt jakkesæt - dette med crazy print a la 1970s. Falder nok ikke i alles smag, men whatever. Godt gået, Nicolas!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar