Jeg har altid set mig selv som et bymenneske. Jeg kan lide anonymiteten i byen samt en større frihed til at være, som man vil, uden lokalsladderen går i gang. Jeg kan lide at være i nærheden af butikker, barer, koncertsteder, restauranter, biografer osv. Jeg kan lide være midt i noget i stedet for ved siden af. Jeg kan lide at gå eller cykle alle steder hen. At bo i nærheden af venner. Der er mange grunde til at elske byen...
Men når jeg holder ferie på Fanø og bor hos min energiske og aktive mor, der altid hiver mig ud på alverdens udflugter i naturen, så bliver jeg faktisk en lille smule usikker på bylivet, for ih, hvor kan jeg også godt lide at være ude i naturen, og det er dejligt at være lidt fri for "er jeg god/pæn/klog nok"-tankerne, som præger mig i byen. I naturen er det nogle andre ting, der fylder. Jeg begejstres let af dyrelivet og smukke udsigter, og jeg er begyndt at gå op i blomster og træer på en måde, som jeg aldrig troede skulle overgå mig.
Så kan jeg godt begynde at drømme om en landejendom med hest og hund og have. Jeg begynder at drømme om at bo mellem skov og strand og udnytte alle de aktiviteter, som naturen omkring mig kan tilbyde.
En meget stille og rolig aktivitet, som jeg faktisk blev helt bidt af i denne omgang (jeg er hjemme i Aarhus igen nu), var at samle blåbær på Fanø.. eller mosebøllebær for at være helt korrekt. De ligner og smager af blåbær, men er lidt mindre, har lidt lysere frugtkød (ifølge wiki) og smitter ikke af på tænderne. De vokser på heden og er derfor meget almindelige på Fanø, som der er fyldt med hedelandskab med lyng og andre småbuske. De smager dejligt friske, men jeg er i sær vild med dem på tærte:)
Man kan plukke mange bær på Fanø. Vi fandt nogle "puder" med Tranebær, men de er ikke helt plukkeklar endnu. Der er også andre bær, men folk holder som regel deres plukkesteder hemmelige, så de mest sjældne bær eller andre urter må man selv ud og lede efter rundt på øen.
^En busk med mange mosebøllebær (en art blåbær)
^Noget af dagens høst:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar