Cat Power aka Chan Marshall på VoxHall

For et par uger siden så jeg Cat Power spille på Voxhall i Aarhus. Det var første koncert på hendes europarturné. Hun var alene på scenen med skiftevis sin guitar og et klaver. Koncerten bestod mestendel af hendes enkle, intime og rå sange, hvilket gjorde, at der var meget få numre fra det nyeste album, men for os gamle fans betød det, at der var mange numre fra de første albums.

Koncerten var ikke en god introduktion til Cat Power. Dertil var koncerten både for lang og stenet; Chan Marshall er ikke den fødte performer. 

For mig var hun imidlertid et fascinerende og excentrisk bekendskab. Hun snakkede meget - rigtig meget; mange af sangene blev afbrudt abrupt på grund af fejl eller frustration i forhold til lyden. Hun undskyldte cirka 200 gange i løbet af koncerten. Hun fortalte mange historier, der på den ene side var sjove og et interessant indblik i karakteren Chan. Mange af dem var dog også temmelig what the fuck is she talking about. Og aldrig har jeg set en musiker lide så meget undervejs med ondt i maven, tørst, stemmeirritation, ondt i benene... men alligevel insistere på en 2½times koncert. Hun var næsten ikke til at få af scenen. 

Efter jeg vænnede mig til tanken om, at koncerten ikke blev en flydende, professionel affære med fantastiske versioner af alle hendes bedste numre, men en mere ujævn koncert, blev jeg faktisk utrolig grebet af oplevelsen. Den var meget intime og meget personlig. Koncerten fik virkelig dårlige anmeldelser fx i Jyllands-Posten, som jeg læste sammen med med min mor den næste dag. Her var anmelderen frustreret og ret spydig. Jeg er mere enig med Gaffas anmeldelse. Anmelderen her opfattede koncerten ligesom jeg.

Og ja, tidligere var Chan altid pissefuld til koncerter og ofte færdiggjorde hun dem ikke. Jeg har ikke set hende før, så det har jeg kun læst om og ikke set. Denne gang var hun ædru og fortalte midtvejs, at hun var 4 måneder gravid. 

Jeg tog en masse billeder.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET