How I hate being a fashion blogger....

Nu er det ved at være de sidste billeder fra New Mexico - i hvert fald de sidste, der viser, hvad jeg havde på "overthere".

Jeg har det stadig svært efter fem-seks år med bloggen at stå ved de her "outfits"-billeder. På sådan en tur som den, jeg var på i USA, er mit tøj det mindst vigtige. Alle oplevelserne, menneskerne, naturen, 'murica som kultur osv. er det vigtige og det, som jeg kommer til at huske og glæde mig over lang tid fremover. 

At jeg så samtidig synes, at det er sjovt at dokumentere det tøj, som jeg går i og den måde, jeg i det hele taget ser ud på det pågældende tidspunkt i mit liv, det har egentlig ikke så meget at gøre med mine generelle prioriteter i livet. Her synes jeg egentlig ikke, at overflade og udseende spiller så vigtig en rolle...

Jeg mener meget politisk korrekt, at det er vigtigt at stå ved sig selv, sine interesser og det, man gør, men jeg er ikke så god til det, når det gælder min blog. Når folk, jeg kender, spørger mig om bloggen, kigger jeg ned, mumler lidt og forsøger at skifte emne. Jeg synes, at det er dødpinligt at blogge om mode og især at vise billeder af mig selv. Det virker overfladisk, narcissistisk, forfængeligt, tidsspild og en masse andre ord, der sommetider flyver rundt inde i mit hoved.

Men jeg stopper åbenbart ikke med at blogge, selvom jeg har det sådan. Jeg er blevet både afhængig af det og får en del ud af det. Og jeg synes, at det er sjovt at dokumentere mit udseende, stil og look gennem livet. Jeg ville ønske, at min mor havde gjort det. At jeg havde billeder af mine bedsteforældre og deres stil. Der er både noget sociologisk, historisk, psykologisk og æstetisk interessant ved vores udseende gennem tiden, og det bliver kun sjovere, når det er familie. 

De andre ting på bloggen handler også om interesse, og at jeg har det sjovt med at praktisere mønstergenkendelse samt at indsamle og indeksere.

Jeg ville dog have det bedre med, hvis jeg stod for at dokumentere "en andens" stil. At stille sig selv i spotlightet og sige "se mig ( jeg kan ikke noget, men) jeg er interessant at kigge på". Det er ikke særlig cool. 

Jeg tænker, at jeg hvis jeg skriver disse tanker ned på bloggen, så får jeg det lidt bedre med de her "se mit tøj"-billeder igen, fordi I det mindste kender til min egen ambivalens omkring hele modebloggeriet.

Men jeez, jeg burde jo blogge om noget, jeg var stolt over at interessere mig for. Jeg vil gå i tænkeboks... Måske jeg kan begynde at blogge om noget andet (også).

^Men for lige at blive ved mode og shopping and all that. 

Second hand-kæden Buffalo Exchange er værd at besøge, hvis I falder over den i USA. Der er et stort udvalg. Priserne er over Røde Kors-genbrug, men det er ikke luksusgenbrug, så jeg vil stadig sige, at det er fair priser. Der er rigtig meget cool. Jeg var dog lidt fedtet med pengene og kunne i øvrigt heller ikke passe de par kjoler, jeg prøvede. Men jeg købte et halstørklæde og et par solbriller - se øverst. Halstørklædet fordi jeg fucking frøs den dag og var desperat. Havde taget lidt for lidt tøj på!

Ps. apropos øverste billede: ja, vi var i Astro-Zombies - en comics etc.-butik - og det var awesome!