For en uge siden gik vi gennem uniparken på vej ned i byen, fordi vi havde en masse gammelt brød, som vi ville fordre ænderne. De fik ogå brød, men mågerne kom og kæmpede med. Efter noget tid fandt vi ud af, at mågerne kunne gribe brødet i luften, og så blev det pludseligt sjovt at kaste brødet så langt op i luften som muligt og se mågerne gribe det... Ænderne gad alligevel ikke rigtig fodres. Der kommer nok mange mennesker forbi hver dag.
Det nederste billede viser en måge, der har fanget brødet i luften. Det var svært at fotografere, fordi det gik så hurtigt... tror jeg, Det var Bjarke, der havde kameraet. Det er også ham, der har fotograferet mig. Mine ellers gamle sko gav mig forfærdelige vabler, så det minder billedet mig mestendels om. Kjolen er lidt skør. Når det blæser skal man konstant passe på, at den ikke blæser op. Den er fra Selected Femme. Den ligner lidt en anden kjole, jeg har, som er min yndlingssommerkjole. De har samme mønster og stof bare i to forskellige nuancer, men denne kjole har et mindre brugervenligt snit. Jeg har købt begge second hand på Trendsales. Denne her har jeg ikke brugt så meget, fordi den kan være lidt svær at have på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar