Hos Isabel Marant var bukserne skinny og ikke mindst højtaljede... Meget højtaljede. Det er ærgerligt at der ikke er nogen billeder nedenfor af bukserne bagfra eller fra siden, som ellers belyser mit problem med stramme højtaljede bukser. Det ser tit ret godt ud forfra, men man kan få en lidt sjov numse og en underlig topmave nede i bukserne (?!). Jeg får personligt topmave i højtaljede bukser, og jeg har ikke engang tendens til topmave - jeg er pæreformet (flad mave, men tykke lår). Jeg er godt klar over, at modellerne formegentlig ikke har en topmave med deres bmi på 17-18, men os andre... Mine egne meget højtaljede jeans, som jeg brugte virkelig meget i en periode giver mig desuden en total sjov numse, fordi lommerne var vildt små og placeret lidt for højt oppe. Man kunne ikke kalde bukserne for mom jeans, men jeg fik lidt en mom bum (mum bum?!).
Da jeg var på mit tyndeste (nyforelsket i Bjarke, I ved, der i den første periode, hvor sommerfuglene i maven forhindrer én i at spise særlig meget, så man taber sig nogle kilo...hvorefter en periode af total I-have-a-boyfriend-now-so-I-dont-have-to-watch-what-I-eat-anymore følger, og hvor movie night klart skal flankeres af chips, slik, is etc, hvilket betyder at man tager det hele på igen plus lidt ekstra), så bukserne godt ud (me for små 7 år siden), men i dag - not so much.
Med Isabel Marants styling og cast af cool modeller så bukserne virkelig godt ud, men som med alle bukser: vælg med omhu. Der er cool bukser til alle former, men alle cool bukser ser ikke cool til alle kroppe. Just my two cents. But be happy and wear what you wnat!
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar