Jeg kan bedst lide sko, som er specielle, men stadig er til at gå i. Jeg bliver ramt på min indre feminist, når jeg ser sko så høje at det må være det rene tortur at gå i dem. Det minder mig om modens tidligere funktion som benspænd for kvinder. Hvis kvinder ikke kan ånde eller bevæge sig, så kan mænd styre verden i ro.
Jeg er faktisk altid lidt i krig med mig selv omkring høje hæle. Min indre feminist nægter at iføre mig noget, der begrænser min bevægefrihed og gør ondt frem for at hjælpe på bevægelsen. Og før der er nogen, der siger, at man godt kan være feminist og gå i høje hæle samtidig, så jaja, bevares, men min indre feminist er lidt konservativ på det punkt - hun er til hår under armene, flade sko og brænd bh'en. Hun siger mode sucks; læs en bog og intereser dig for verden i stedet!
Min indre Barbie er til gengæld vild med sko og føler sig ret sexet og speciel i høje hæle og får en dejlig varm følelse i kroppen, når hun ser et par et smukke sko.
Jeg må konstant mægle til kompromis mellem feministen og Barbieen, og indtil videre hedder det noget med flade sko, men det er ok med spids snude og fancy detaljer... hæle kan til nøds gå, men max. 8 centimeter og god pasform.
Jeg tror ikke alle sko lever op til kompromiset i indlægget her, men både Barbie og Feministen kan trods alt se på fra sidelinjen uden de store problemer...
billeder primært fra fra vogue.com og theimpression
Ingen kommentarer:
Send en kommentar