mandag den 25. april 2016

Mig fredag morgen.. inden vi tog til konfirmation


Jeg var til konfirmation hos min niece i fredags, og i den anledning havde jeg købt en ny kjole. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at købe en ny kjole, for jeg havde en anden i forvejen, som havde været rigtig fin, men jeg faldt over denne kjole i & Other Stories på tilbud. Jeg kunne ikke stå for den. Jeg elsker dens snit, som er rigtig god til min figur, og jeg er glad for de lange ærmer, og at den generelt er så dækkende. Derudover er jeg glad for de lidt quirky hjerter med små figurer og symboler indeni. Jeg burde have haft den hængt op på bøjle, for den er blevet lidt krøllet af at ligge i posen lagt sammen.
Kjolen er fin til fest, men ikke så fin, at man ikke kan bruge den til hverdag.
Skoene er fra Asos. Man kan ikke se dem så godt, fordi de er sorte, og jeg har sorte strømpebukser på, men de er ligesom ballerinasko med snørrebånd. Jeg har dem også i guld. 
Mit hår havde jeg ikke gjort noget ved. Shampoo, balsam, en børste og lufttørring... Pænt nemt. Makeuppen bestod af foundation, mascara, bryngel, blush og en lysebrun øjenskygge. Meget simpel og neutral, 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar