Modekampagner s/s 2017: Part I

En ny sæson er næsten over os, så de nye kampagner for foråret begynder at vælte ind, og jeg elsker den tid. Jeg elsker modehusenes kampagner, og hver sæson viser jeg de største modehuses bud og kommenterer dem kort. De kommer ikke alle på en gang, så her er første bundt.

Øverst har vi Louis Vuitton, der stadig tæller sine store rtw-kampagner under Nicolas Ghesquiere, så vi her er nået til series 6, men hvor der i starten var 3 fotografer og forskellige temaer, er vi nu tilbage til det normale med én fotograf i form af Bruce Weber, der dog har været med fra starten. Han har haft en gruppe modeller med rundt i Paris samt skudt en håndfuld celebs og LV-muser i et studie. Jeg foretrækker helt sikkert modeller on location, men begge shoots fungerer. Det er ikke nogen dårlig kampagne, og tøjet er on point, men det første par kampagner fra Ghesquiere hos LV satte barren højere...

Faktisk er det også Bruce Weber, som har fotograferet sæsonens kampagne for Versace. Jeg er fan af heste og dyr, og synes især billedet af Edie Campbell på hesten er godt, men som folk på modeforummet The Fashion Spot påpeger, så er der ikke meget glam og party over sæsonens kampange. Man kender Versace som et sexy brand, og her er det taget udenfor blandt heste og gjort praktisk og sporty. Det er selvfølgelig også på grund af tøjet i sig selv, men interessant valg fra Versace.

Jil Sander er minimalisme par exellence, så de har uden tvivl valgt et format, der passer til brandet med disse minimalistiske studiebilleder af Nathalie Westling. Jeg er rigtig vild med modellen, men jeg synes, at hendes ansigt ser lidt indsunken ud i disse dage i forhold til tidligere, og det kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt om. Jeg håber, at hun er okay, og at det måske bare er babyfedtet som er forsvundet fra ansigtet, hvorved kindben tegnes tydeligere op.

Hos Dolce & Gabbana er det same old, same old med den italienske postkortmodel. Nogle modeller danser og slår sig løs i italiensk sceneri - denne gang på øen Capri - og italienske lokale danner baggrund. Det virker tilsyneladende på nogle grupper, siden at de har kørt dette koncept i 15 kampagner, men det bliver lidt kedeligt at finde på noget nyt at sige om dem. Denne gang har de brugt celebsmodellerne Zendaya, Thylane Blondeau og Sonia Ben Ammar.

Dior fik med denne sæson ny chefdesigner - eller det var i hvert fald hendes første kollektion for det ranske mærke, og det var en kollektion hold i hvide og lyse farver med lidt enkelt sort og rødt. Mens meget af tøjet måske ikke ligefrem var specielt innovativt, så var der detaljer, der helt sikkert bliver hits kommercielt. Undertøjet med de tykke J'adior-stropper, t-shirts med feministiske og Diorlistiske påtryk og clutches med stort metal-DIOR på. Mens jeg havde håbet på en mere farverig kampagne skudt on location, så kan jeg om ikke andet virkelig godt lide valget af tvillingemodellerne Ruth og May Bell. De er virkelig pæne, og især Ruth virker som en cool, sjov pige på instagram (den korthårede af pigerne). Jeg håber på en lang karriere til særligt Ruth!

Roberto Cavalli har lavet en kampagne, der ikke siger mig det store. Det er Peter Dundas sidste kollektion for Cavalli, men kampagnen peger mere tilbage mod Cavallis egen tacky æstetik end Dundas lidt mere classycool følelse. Jeg håbet, at det virker for dem, for jeg er absolut ikke solgt her. Hvor køn, hun end er, Victoria Secrets-modellen Stella Maxwell, som er hun tit ret ubehjælpsom på billeder. Jeg tror, at hun er en cool tomboy, der har det lidt svært med at skulle være sexy blonde vixen, men nåja, hun får en masse jobs, så andre må tænke noget andet. Første billee er da også nogenlunde pretty. Tøjet, lyset, ørkenen, farverne  på billede nummer 2 - det er ikke cool og ikke lækkert. Meenn.. jeg er nok heller ikke en Roberto Cavalli-girl, så måske den kvinde finder disse billeder fabulous!

Jeg kunne godt have nøjes med en hel kampagne kun med billeder af Vittoria Ceretti og Faretti i ørkenen, men Givenchy er tilbage til juxtaposition af studioportætter og modebilleder on location. Det er set før - faktisk mange gange hos Givenchy, men denne gang virker det en smule trættende. Givenchys bedste kampagner ligger efterhånden nogle år tilbage i tiden. 

Der er udgivet et hav af billeder til denne kamapgne fra Alexander Wang, der skiftevis foregår udenfor på gaden, i en elevator og til en fest. Det er hele er sådan lidt cool og trashy på en og samme tid, og der er flere billeder i mellem som er ment som provokation for de sarte. Om kampagnen kommer i bladene, ved jeg ikke, eller den udelukkende er digital og beregnet til de sociale medier? 

Med Maria Chiuris job hos Dior, står Pierpaolo Piccioli alene med Valentino, men det ser ikke ud som om, at det kun bliver halvt så godt. Faktisk ligner Valentino sig selv, og kampagnen her ligner også en Valentino-kampagne. Jeg foretrækker kampagnerne lidt mere tydelige, hvor disse billeder er sarte og bruger antydninger mere end bare at vise tøjet, men det tror jeg appellerer til Valentinos kunder, så godt for dem. Ikoner som Christy Turlington og Liya Kebede medvirker i kampagnen, og det er altid godt at se, at kvinder ældre end sig selv stadig kan sælge tøj;)

Stella McCartney har altid brugt sjov grafik i sine kamapagner, så måske skal man ikke brokke sig - det er en del af kampagne-DNA'et, men billederne havde nok været pænere uden klicheen all is love. Jeg er dog glad for castingen og for fotografen Harley Weirs stil. 

Steven Meisel har ikke skudt så mange kampagner i denne sæson - han flyver ikke længere, så det gør nok, at mange europæiske modehuse finder andre muligheder, men han har igen skudt Moschino og han har igen valgt at samarbejde med Gigi Hadid og Belle Hadid, som han har begge har skudt forsiden af for Vogue Italia. De gør det godt under hans linse, og det er godt, for når de nu er allesteder denne sæson, så er det rart, når fotografen fanger deres fordele. Ellers er kampagnen ikke noget særligt, og ligner lidt Tom Fords for et par sæsoner siden blandet med lidt typisk Meisel for W Magazine.

Det er svært at finde Guccis kampagne fra denne sæson med layout og logo, så dette er hvad, jeg kan finde. Sådan er det. Det er lidt noget rod, men det er faktisk også lidt noget rod i bladene med flere billeder i forskellige størrelser på hver side og meget lo-fi 70-inspirerede billeder sat sammen med den meget kraftige digitale røde farve.. jeg er ikke fan af layoutet, som ødelægger billederne. De skulle have haft mere plads. Der er så mange detaljer, at små billeder ikke hjælper hverken kampagnen eller produkterne. Oh well, det går godt for Gucci, so I guess it works..

Sæsonens kampagne fra Giorgio Armani ligner overraskende meget efterårets, hvilket er overraskende, fordi Armani skifter stil ofte i sin kampagner. Selvom kampagnerne sjældent er noget superspændende, så er det som regel en ny distinkt model fra sæson til sæson med skift i fotografistil og farveskala. Her fortsætter man endda med flere af modellerne plus der er mere end én model. Det er ikke klassisk GA! Her er det Maartje Verhoef, Charlee Fraser, Heather Kemesky og Sophia Ahrens.

Emporio Armanis - Giorgio Armanis brandets billigere linje - genbrugte også sidste sæsons stil og måske mindre overraskende modellen Luna Bijl, der gik fra noname newbie til 2xforside model for Vogue Paris og hypet model. Roos Abels og Sora Choi. Det er en kampagne, der matcher Emporio Armanis stil, prisniveau og kundebase vældig fint, selvom den absolut heller ikke rykker nogen som helst grænser for noget som helst. Den er generisk effektfuld:)