søndag den 12. marts 2017

Hverdagstøj


Jeg bor stortset hos min mor i øjeblikket, fordi jeg forsøger at skrive mit speciale færdigt, og det går bedre på Fanø end på mit værelse i Aarhus. Bjarke er stadig i Kina, så jeg bor til leje hos en kvinde med barn, og de er søde, men jeg føler mig alligevel bedre tilpas her i denne periode. På Fanø har jeg kun en lille kuffert med tøj med, så jeg går rigtig meget i det samme tøj hele tiden, hvorfor disse indlæg aldrig kan blive særligt spændende, og er så far and between. Jeg gør meget lidt ud af mig selv, og mit tøj bliver primært udvalg ud fra vejret - jeg vil ikke fryse - og hvad der er rent.
Her er jeg i skoven, og jeg har tøj på, som jeg også kunne have haft på for 10 år siden. Hold kæft, hvor er der sket lidt ift min stil. Mine bukser er også næsten 10 år gamle, hvilket ikke er helt rigtigt, men 7 år så?! De er fra Topshop. Strikken er fra Mads Nørgaard. Jakken er fra Zara. Jeg havde et andet billede, hvor jeg så slankere ud, mit ansigt er ret sløret, og billedet står skarpere, så nu bliver det her i stedet for dette, som jeg eller ikke synes er så flatterende, men whatever. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar