Mere rødt.. fordi jul! Her er det en stor flæsekjole fra Dolce & Gabbana. Pas på juletræet, hvis det denne stil, som du overvejer juleaften...
Det går vist ikke så godt for Dolce & Gabbana for tiden. De skulle have haft et stort show i Shanghai for nogle uger siden, men på grund af en modekampagne, der blev opfattet stereotypt og i værste fald racistisk over for kinesere, startede en shitstorm mod brandet på de sociale medier anført af blandt andre Diet Prada (en instagram.account, der er kendt for at afsløre designere og brands som copycats, men på det seneste også for at føre an i kampen for at ændre modeindustriens racistiske og sexitiske tilbøjeligheder, problemer med overgreb og problematiske hierarkier). Det blev kun værre af, at den ene halvdel af det italienske brand, Stefano Gabbana, har en kort lunte på de sociale medier og mest af alt skriver som en racistisk og meget tyndhudet troll. Han pustede til ilden, og så blev showet simpelthen aflyst af de kinesiske myndigheder.Dolce & Gabbana blev boycottet af de kinesiske kunder og mange butikker blev nødt til at hyre dørmænd i Kina, fordi man frygtede hærværk. Dolce & Gabbanas største marked er Kina, så det er en alvorlig sag. Rygter siger, at man har overvejet at skille sig af med problembarnet Stefano Gabbana, der konstant kommer i krig på SoMe, og relaunche brandet som bare Dolce med Domenico Dolce alene i spidsen. Lige nu håber man nok på, at man med lidt tålmodighed kan få skuden på ret køl igen.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET











Ingen kommentarer:
Send en kommentar