søndag den 21. juli 2019

Modekampagner s/s 2019 part II



Endnu engang tager vi fat i den seneste sæsons kampagner. Ja, det er lidt for sent, da magasinerne for længst er stoppet med at bringe kampagnerne og er rykket videre til prefall og ja, endda fall-kampagnerne. Pyttelyt, vi gør bare status, og jeg har kunne vælge de billeder, som rent faktisk har været bragt i magasinerne.

Øverst har vi Prada, der er ret anderledes fra vanligt. Det er en minicollaga med hvid baggrund. Alle modeller har en rolle i nogle kortfilm, og den trykte kampagner præsenterer karaktererne. Dvs. "Sybille" og "Sidonie" hedder i virkeligheden Freja Beha Erichsen og Gigi Hadid. Der var vist 5 modellerne i alt, men jeg har valgt Freja - min yndlingsmodel samt Gigi, som pludselig er blevet Prada-pige. Prada plejer ellers ikke at bruge de her insta-models medmindre de selv har introduceret dem, så det var overraskende, da Gigi pludselig dukkede op hos Prada. Looket klæder hende, så i denne omgang klager jeg ikke. Willy Vanderperre er fotografen.


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET



^Salvatore Ferragamo har valgt en fin gruppe modeller og billeder er fotograferet på en måde, der appellerer til mig. Det er ikke banebrydende, men det har et brand som SF heller aldrig gjort sig i. Jeg synes i hvert fald, at kampagnen er godkendt.

^Jeg synes ikke billederne er skarpe og interessant nok til en kampagne, og layoutet er heller ikke superfedt. Der har været nogle skønne kampagner fra AMcQ i de senere år, så denne er altså lidt skuffende. Jeg kan såmænd godt lide Binx (Og Jean Campbell, som er den anden model, som jeg bare ikke kunne finde gode dobbeltsidede eksempler på online), så grunden til det kedelige resultat ligger ikke hos dem.



^De seneste par sæsoner er Fendis kampagner blevet pænt svære at skille ad. Måske fordi Karl Lagerfeld har været skrantende? Han døde jo i begyndelsen af sæsonen. Jeg tror, at han stadig har fotograferet kampagnen her, men det bliver jo så den sidste. Æret være KLs minde, men jeg kommer helt ærligt ikke til at savne ham som fotograf. 




^Steven Meisel har fået æren af at fotogafere Givenchys første sæsoner under Clare Waight Keller. Et scoop for hende, skulle man tro, men det har godt nok været et lidt undervældende resultat. Denne og sidste sæson i hvert fald. Ikke underligt at man går i en lidt andet retning med den kommende sæson, selvom jeg heller ikke er sikker på, at det bliver mine kop te (har set teasers på instagram med Ariana Grande..).


^Der er bare et eller andet supertrist over Hedi Slimane og Celine-samarbejdet. Celine er gået fra Phoebe Philo, som er en genial designer og meget original og nytænkende, til Hedi, der kører på samme rille siden sin start i branchen. Han finder inspiration i 60erne, 70erne og 80ernes rockidoler og redesigner looks meget bogstaveligt. Det har vist sig at være en kommerciel succes, men at se ham lave præcis det samme hos Celine som hos Saint Laurent bare på en mindre tydelig og slagkraftig måde. En slatten kopi af sig selv. Når jeg ser Celine, tror jeg hele tiden, at det er Saint Laurent. Det samme med kampagnen her. Same same but different. Kampagnen her ikke dårlig. Hedi knows cool og han har okay evner som fotograf, men kan det virkelig passe, at ambitionerne om fornyelse ikke er større?




^Demna Gvasalia for Balenciaga har været super i mine øjne. En specifik æstetik, så man ved, at det er Balenciaga. Der er noget nyt og noget kommercielt i skøn forening. Og kampagnerne har været gode. Det er den mindst originale, vi har set indtil videre, i denne sæson, men jeg kan faktisk godt lide den alligevel.



^Det er Tom Ford Quintessential i denne sæson. Modent, sexet, klassisk med et lidt outdated layout og look. Taler til kunderne - får nok ikke så mange nye fan under vingerne, men et par Gigi Hadid-fans får måske øjnene op for brandet. Tom Ford er efterhånden mest et brille- og parfumeforetagende. Man havde håbet på mere efter hans flotte år hos Gucci.



Der er lidt for mange mænd og for meget mademode i Dsquared2s unisex-kampagne. Jeg synes ellers kampagnen er flot og lækker. Irina Shayk og Birgit Kos er blandt de lækreste og mest fotogene modeller i øjeblikket. Dsquared2 er et mærkeligt brand, der kan være cool den ene sæson og superteacky det næste. På ene eller anden måde får vi begge stemninger her. Jeg tror, at mærket sælger mest herretøj, men jeg er ikke sikker.



^Boss laver kampagner, der virkelig matcher designet og kundesegmentet. Jeg kan som regel godt lide billederne og castingen under den præmis, at det havde været røvsygt, hvis det var Prada eller Gucci, men når det er Boss, så er det super. Modellen i denne omgang er amerikanske Cara Taylor, der altid er god på billeder.



^Jeg ved faktisk ikke, om Alexander Wangs kampagner har været bragt i nogle magasiner - i hvert fald ikke i dem, jeg læser. Der var ellers mange billeder med mange forskellige modeller at vælge i mellem. Fra en skala fra et til ti ligger kampagnen i midten, og så har jeg egentlig ikke så meget mere at sige om den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar