tirsdag den 22. juni 2010

Berlin: sidste indlæg denne gang

Så er det vist også sidste indlæg i denne omgang:)

1) Morgenmad på Kastanienallee i Prenzlauerberg.

2) Vores humor er så dårlig: Pik As(s). Hohoho...

3) Man er vel lidt patriotisk - vi var et smut forbi Wood Wood i Berlin. Der er desværre lige så dyrt, som hjemme i Krystalgade.

4) Jaaaa. Danmark-Cameroon 2-1. Nervepirrende kamp. Glemte næsten at trække vejret til sidst. Der var mange glade danskere i byen den aften. Den næste dag fik vi ros af en tjener, som syntes, at vi spillede godt. Det gjorde VI også;)

5) Vi er på Weinerei FraRosa i Prenzlauerberg. Her drikker du alt det vin, du lyster, og betaler først når du går. Du bestemmer selv, hvor meget du vil give. Hyggeligt sted og smart koncept, som jeg kun har prøvet en enkelt gang i København. Der smagte vinen af tis. Her var vinen super.

6) Tacheles på Oranienburger Strasse er en gammel kending. Der er lidt ungdomshusagtigt over stedet, men om sommeren er det gårdhaven, der trækker. Der er strandsstemning, fyldt med skraldekunst og så spiller cafeen Zapata altid sydamerikansk musik. Da vi var der mandag eftermiddag, havde Chile lige vundet 1-0 over Schweiz, og mange Chilenere havde set kampen her, så stemningen var rigtig god.

Nå, ikke mere Berlin for denne gang;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar