Min lille uge i Berlin gik rigtig godt. Meget dyrere end kalkuleret, men sådan er det vel altid. Jeg var afsted med to veninder, der sætter pris på god mad. Jeg sætter pris på pæne sko. Den kombination får pengene til at fare ud af pungen. Oh well.
Her er de billeder, jeg kunne finde af mig selv, hvor man kan se, hvad jeg har på. Jeg vil helst undgå billeder af mine veninder, da de så vidt mulig bør have ret til selv at vælge, om de vil have billeder liggende af dem på nettet.
1) Lørdag hvor vi hænger ud i Kreutzberg omkring Oranienstrasse, hvor vi blandt andet ser en masse fodbold. Om aftenen ser vi også DK slå Cameroon. Ikke dårligt!
2) På vores hostel. Vi skal i byen. Vi tager på Bang Bang Club, som ligger lige ved Harckescher Markt. De spillede alle de gode indiepop- og rockbangere krydret med lidt Prince, Snoop Dog og Beyonce en gang i mellem. Ikke så forfærdelig anderledes end en average kollegiefest, men vi fik danset til den lyse morgen. Klientellet var mestendels yngre end os (25 år), tror vi, men det var en sjov aften.
3) Fredageftermiddag. Vi shopper i Mitte mellem Harckescher Markts og Rosa Luxembourgs Platz.
4) Søndag er vi taget til Prenzlauerberg og hænger hele dagen ud i Mauerpark, hvor der om søndagen er flohmarkt (lobbemarkede). I parken er der fyldt med folk, der hænger ud. Der er musik, samt den ugenligt sommerkaraoke fra ca kl 15, der stærkt kan anbefales.
5) Mandag er vi på museum. Vi ser blandt andet en ganske udmærket soloudstilling med Olafur Eliasson på Martin Gropius-Bau, som var ret fin, hvis man godt kan lide Olafur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar