fredag den 20. august 2010

Moi, 9 years ago


Jeg skal til at pakke værelset ned, for lige om lidt går turen mod Århus. Mit hjem gennem fire år, København, og mit hood gennem 1,5 år, Indre By, bliver fortid til fordel for Trøjborg, Århus N.

I disse dage fortæller jeg mig selv, at det ikke er omgivelserne, men menneskerne omkring én, der gør forskellen. På den måde skal Århus nok kunne blive et skønt sted at bo, selvom jeg kommer til at savne mine venner i København. Jeg kommer nok også til at savne at have gaderne omkring strøget som mit udvidede garderobeskab, mens min pung omvendt er jublende lykkelig.

I forbindelse med oprydning fandt jeg dette billede af mig selv, dvs. 16-årige mig selv, som dengang var udvekslingsstudent i USA og tilsyneladende ikke havde noget imod mavebluser og smågennemsigtige hvide nederdele. Omvendt klæder jeg mig (næsten) moderigtigt i forhold til denne sæsons tendenser, hvor rød er rockin' og kjolelængden skal være længere igen.
Det vigtigste er måske, at jeg faktisk ser vældig sød ud (plus uskyldig). Jeg har ellers haft en udseendemæssig turbulent tid i mine teenageår, hvor det dælendulme er svært at finde billeder af mig, hvor det ikke gør ondt i maven. Mine konfirmationsbilleder er eksempelvis topmålet af "just-kill-me"-billeder. Jeg var sandt at sige datter af provinsen og iklædte mig al den tarvelige Only-mode, som var the bomb dengang tilsat en gang elevatorvægt, uren hud og uheldige hårdfarvninger. Det er godt at se, at jeg trods alt havde en fin periode omkring de 16:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar