I fredags var jeg på V58, hvilket er et forfærdeligt sted at være, hvis man som jeg er 25 år. Det føles som om, at man har sneget sig ind til en gymnasiefest, hvor man ikke burde være. Det føles pinligt. Det værste er, at jeg som blot 25-årig føler mig tussegammel - et danefæ - hvilket er sørgeligt. Jeg ved desværre ikke, hvor man ellers kan gå hen i Århus? (Savner særligt København i weekenden!)
Anyhoodles, det gode ved at snige sig ind til en "gymnasiefest" er, at man kan se, hvad der rører sig blandt teenagerne. Særligt modemæssigt. Det skal siges, at gymnasiepigerne (og drengene for den sags skyld) på V58 formegentlig er the cool kids. Det er dem, der ikke synes, at lyst, glattet hår og masser af selvbruner er det eneste, der duer. Der er utrolig mange smukke piger med henkastet lækkert hår i alskens længder og volumen på V58. Tøjet er stadig mestendels sort og ikke stramt (højst i taljen, hvis overhovedet). Man skal for alt i verden ikke forveksles med en sminkedukke eller pyntegris. Mange havde flade ankelstøvler på - enten med snørrer eller et par chelsea boots. Selvom de alle lignede nogle, der gik op i ikke at ligne alle andre, så lignede de alligevel hinanden. Måske fordi deres tøj udtrykker samme stemning?
Der, hvor jeg havde lyst til at prikke mange af pigerne på skulderne og virke tanteagtig, var, hver gang endnu en pige havde et tørklæde om hovedet, som vist ovenover. Det var uforbeholdent mange, syntes jeg og blev bakket op af Bjarke. Det ser såmænd ganske fint ud, men det er bare påfaldende, og man begynder at undre sig: Why girl? Det var især tørklædet, der ødelagde "den individuelle stil" hos mange af pigerne.
Billeder er fundet på stylegallery (når man søger på tørklæde eller turban) og google.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar