torsdag den 7. juli 2011
The Brasch
Jeg har det lidt med de danske modeller, der klarer sig godt på den internationale modescene, som mine kæreste har det med danske fodboldstjerner in spe. Jeg krydser fingre. Jeg følger med. Jeg bliver glad, når de klarer sig godt. Og tro mig, det kan sammenlignes med en sport. Man kunne sagtens forestille sig et managerspil for modeller.
Caroline Brasch Nielsen er sådan set slået pænt i gennem, idet hun i februar gik hele 72 shows fordelt i New York, London, Milano og Paris. Hun har for anden sæson i træk fået kontrakt med Valentino og var ansigt for Marc Jacobs i foråret. Hun er nummer 32 på listen over topmodeller på models.com og har været på forsiden af Vogue Portugal og Dansk. Man har dog endnu ikke set hende i så mange modeserier i bladene, så der er stadig et god stykke vej til Freja-status.
Anyways, jeg hepper på The Brasch. Jeg synes, at hun er interessant at se på print, selvom der stadig mangler lidt liv i hendes udtryk. Well, hun er 17 år. Træning;) Derudover er jeg meget misundelig på hendes personlige stil, der bærer præg af, at man som model ofte bliver betalt med designervarer efter shows. Hun har i hvert fald designertasker nok (Proenza Schouler, Celine og Stella McCartney, så er man godt kærende);) Hun er afslappet, men mere finurlig end de fleste modeller, der efterhånden allesammen ser ens ud. Dyreprint og pels er favoritter Det samme er tomboylooket med tilknappet skjorte med en jumper over. Jeg kan li' det.
Billeder: tfs
Men altså, Danmarks modeldronning i øjeblikket er selvfølgelig Freja. Fandt disse to billeder, hvor Freja og Caroline hver især poserer i samme sæt fra Gucci fra top til tå. Så kan man rigtig sammenligne. Bedøm selv:
Etiketter:
Caroline Brasch-Nielsen,
freja beha,
model crush,
street style
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar