Jeg har vundet tre colaflasker. Ikke et års forbrug, men 0,75 liter cola fordelt i tre flasker designet af ingen ringere end Karl Lagerfeld. Geez. Man burde være glad for at vinde noget, om det så bare havde været én flaske. I stedet provokeres jeg af hele konceptet....
Hvorfor skal Karl Lagerfeld designe Coca-flasker? ( Og hvis han absolut skal, hvorfor er de så ikke mere spektakulære? Kaldes han ikke for et designgeni?)
Jeg forstår, at Karl Lagerfeld er glad for Coca Cola Light. Han levede praktisk talt kun af coke light, da han i sin tid tabte de famøse 30 kilo (eller deromkring) og blev super slim for at kunne passe Hedi Slimane for Dior Homme.
Men kunne han ikke bruge sin kærlighed til cola og sit talent for design lidt mere opfindsomt?
Hvad med at dedikere en tøjkollektion til colaen? Han kunne lade sig inspirere af den mørke caramelbrune farve, bruset, skummet (når man hælder for hurtigt op i glasset), det transparente, det skinnende... Og tilføre noget metallic grå, når nu det er coke light, han elsker mest?
Der er da nok at komme efter. Hvis man vil.
Hvorfor lave lyserøde og prikkede colaflasker med sin egen skygge på? Jeg forstår det ikke? Hvad har det med noget som helst at gøre?
Og hvorfor lave sådan et nummer ud af det? Kampagne, konkurrencer, events. Limited edition nummererede flasker. Vor herre bevares.
Hvorfor putte dem ind i en kæmpe kasse med en kæmpe kasse ovenpå. Skal jeg virkelig ytre en bemærkning om den stakkels regnskov? Jeg er ellers ikke typen, men der er mere indpakning i den her præmie end cola. Og jeg mener, det er jo ikke fordi kassen er særlig anvendelig til andre ting. Den er indrettet til, at man kan stille de tre colaflasker den. Det er det. Waste is what I'm saying.
Måske er jeg bare bitter over, at min præmie blev uddelt gratis på Roskilde. Eller som min kammerat fortalte, "De blev kastet i hovedet på os". Måske skulle jeg bare være glad for at vinde noget. Jeg kunne jo have undladt at deltage i konkurrencen. Point taken.
Some ramblin' about the Karl Lagerfeld / Coke Light collaboration. I don't quite get it. I really really don't. However, I won three bottles. Yay?
blir man så tynd af at drikke dem?
SvarSlet