tirsdag den 20. december 2011

Tinariwen til Aarhus (og København)!!!


Ørkenkrigerne fra Tinariwen kommer til Aarhus, hvilket er noget nær utroligt (OG AWESOME), for selvom de ikke ligefrem er kendt af hele familien Danmark, så er Tinariwen verdensstjerner. Inden for verdensmusikken bliver det ikke større. De har før spillet på Roskilde, men det bliver fedt at se dem i Aarhus på en god scene.
Bandet blev dannet i 1979 og blander musikalske traditioner med radikale politiske budskaber. Ikke at jeg forstår, hvad de synger, men kendt er de i hvert fald for at kæmpe mod regeringen i hjemlandet Mali og holde til i det sydlige Sahara. Musikken er afrikansk, men de har også hentet inspiration hos vestlige kunstnere, så det er ikke svært at lytte til og nyde for os, der måske ikke er helt så vant til musiktraditionen i Mali.
Koncerterne er lige blevet annonceret i dag; derfor mit indlæg nu. Der er stadig 4 måneder til koncerten, men det er altid dejligt at have noget at glæde sig til.

De spiller i Aarhus på Voxhall den 24. april 2012. De spiller dagen før på Vega i København.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar