torsdag den 8. december 2011

Top ti magasinforsider 2011

Det er svært at vælge ti forsider ud, når man har alverdens magasiner at vælge imellem fra hele 2011, men selv hvis jeg har overset nogle smukke forsider, så er disse ti meget flotte og de appellerer til min indre magasinjunkie. Hvis jeg kunne købe ti magasiner fra årets løb baseret på forsider, så ville jeg fluks løbe ud og købe disse.

1. Lara Stone for Vogue Paris. Jeg elsker posituren og bilen i baggrunden. Det er ikke altid, at det fungerer med helfigursbilleder på forsiden, men her er der fuldstændig styr på billedkomposition og farver. 

2. Nyasha Matonhodze for Love Magazine. Love har lavet fantastiske forsider i år, og jeg var ikke helt sikker på hvilken forside, jeg bedst kunne lide. Denne tog dog pusten fra mig, da jeg så den første gang. Jeg synes, at fuglen er for sej, og de sorte tårer. Tænk at være smuk, når man græder?

3. Anna De Rijk for Lula. Det er bare et rigtig flot cover. Anna er så fin og det virker godt med skyggeffekten i farver, der matcher overskrift, læber og stemningen.

4. Arizona Muse for Self Service. Jeg er bare helt vild med det billede. Det puffede 60'er hår, makeuppen, det uavancerede i billedets komposition og Arizonas udtryk. Det fungerer.

5. Arizona og Freja Beha for Vogue Italia. De to it-modeller har lavet mange modeserier sammen i år og har også prydet flere magasinforsiden sammen, men dette er min favorit. Styling og opsætning er lige i øjet. Der er noget humor i fortællingen, og så er det lidt anderledes fra andre Vogue-forsider.

6. Jourdan Dunn for i-D. Her går den meget enkle, retroforside op i en højede enhed med valg af farver og modellen positur. Det er helt fantastisk. 

7. Aymeline Valade for Russh. Jeg kan godt lide covers af modeller, der griner. Aymeline er vildt sød og smuk her. Og cool. Farvevalgtet er igen lige i øjet. Det ser fint ud med det lille gevir på hendes hoved og mængden af skrift er beskedent, men effektivt. 

8. Rachel Weisz for AnOther Magazine. Det er sjældent at celeb-covers fungerer særlig godt. De er som regel højst tolerable, men her fungerer det perfekt. Det lille kid og de tyrkis øjne gør det underligt på den gode måde. 

9. Hailey Clauson for i-D. De sidste to covers var lidt på vippen, men jeg kan rigtig godt lide Haileys store grin, retro sporty tøj og våde hår. Det er enkelt, men jeg kan lide at kigge på billedet. 

10. Arizona Muse for Vogue Paris. Muse er vist min forsidedronning i år, men hun gør det for mig på forsider. Jeg elsker, at billedet er så closeup, at hun smiler, at læberne er så rødem og så opsætningen meget fin.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar