lørdag den 14. januar 2012

Makeup favoritter


Jeg er begyndt at elske makeupprodukter. Disse er blandt mine yndlingsprodukter i øjeblikket:

1. Lancôme Hypnôse mascara. Jeg har ikke prøvet en bedre mascara. Jeg får kulsorte, adskilte og fyldige vipper, der tilmed bliver længere. Den drysser ikke og holder godt i dårligt vejr. Den er dyr i matas, men jeg fandt den billigt på nettet.

2. GOSH kohleyeliner i sort. Jeg er blevet rigtig glad for kholblyanten igen, og denne holder godt, er hverken for hård eller blød. Og så den er kulsort.

3. Stila Convertible Colour i Petunia. Kan bruges både på læber og kinder. Jeg elsker simpelthen cremeblushes i øjeblikket og vil gerne have en masse forskellige farver. Denne er i en varm pink. Den giver shine, men uden glimmer. Det giver en naturlig og sund rødmen. Og så synes jeg, at det ser fint ud, når læber og kinder matcher.

4. MAC Paint Pot i Rubenesque. Paint Pots er meget populære cremede øjenskygger. Kim Kardashian er vild med farven painterly, Alexa Chung er mere til contructivist, mens pudderdåserne (bloggerne) ikke kan leve uden groundwork. Bare Study en bestseller. Blackground er god til smokey eyes eller som eyeliner. Rubenesque, som er ferskenfarvet og med guldglimmer, er også en favorit.Det er den, som jeg har. Den er virkelig fin.

5. Elizabeth Arden brush. Den er efterhånden 15 år gammel, men den er stadigvæk min absolutte yndlingspensel. Jeg bruger den til øjnene. Hårene er bløde og fordeler skyggerne fint. Den er samtidig lille og præcis, så jeg ikke får øjenskyggen ud over det hele. Jeg vil dog gerne snart prøve nogle pensler fra MAC (224, 217, 219), når jeg får råd.

6. Youngblood mineralpudder. Der er delte meninger om mineralpudder, men jeg synes, at jeg får en flot og naturlig hud med mineralpudder. Huden kan ånde, og jeg får ikke flere bumser af pudderen. Den er ikke særlig dækkende, men giver bare en flot og sund overflade. Mineralpudder er ikke for alle, men jeg er blevet rigtig glad for Youngblood.

7. Youngblood Ultimate Foundation Brush. Jeg bruger den til mineralpudder, selvom de fleste anbefaler at bruge en såkaldt kabukibørste. Denne pensel skulle tilsyneladende være god til både pudder, flydende foundation og creme. Det er god kvalitet, og hårene er virkelig bløde og lækre. Jeg fik den til halvpris, ellers havde jeg aldrig købt den. Den er møgdyr.

8. og 9.  Rimmels creme mousser i farven Sassy og Glitz. Jeg er vild med konsistensen, looket, holdbarheden og farverne. Sassy og Glitz er meget smukke og rigtig gode til fester. Når de lægges på øjet, er de meget våde og kølige (i mine øjne en rar fornemmelse). De tørrer hurtigt, men miste ikke deres glans. Og så er de billige. Glitz fik jeg endda til halv pris under udsalget. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar