Dirty Projectors

Uha jeg havde så skøn og dejlig en aften i går, hvor Bjarke og jeg var til koncert med Dirty Projectors. Jeg elsker deres musik og har dette efterår været helt oppe og ringe over det nye album Swing Lo Megellan, så det var det perfekte tidspunkt, DP gæstede Voxhall.

Koncerten var skøn. Jeg vidste ikke, at forsangeren David Longstreth var sådan en indie cutie (han bor selvfølgelig i Brooklyn), så der var også noget for øjnene. Også for Bjarke, da det var et dejligt ligestillet band med tre piger og tre mænd. Bjarke var ret glad for den pige i bandet, som hedder Olga Bell (sejt navn!). Hun er også gudesmuk, selvom mit billede nedenunder nok ikke helt fanger det. 

Men anyways, nok om looks. Musikken var lige i øjet og det, selvom David brokkede sig over det kolde nord og en øm hals som følge. Han drak ingefær-te på scenen, men det gik (jeg har hørt en koncert med Beirut, hvor det ikke gik). Det var nærmest kun i den storladne The Gun Has No Trigger, at jeg hørte en stemme, der brokkede sig lidt. 

De spillede både nye og gamle numre, og det var rart at kende det hele og elske det hele. Jeg savnede dog Knotty Pine, som var et samarbejde med David Byrne. 

Det var dejligt at høre musik på en torsdag med sin dejlige kæreste og elske det hele.

 ^Olga Bell. Så pæn. Hun er født i Moskva og har de der misundelsesværdige kindben og en slank svanehals:) Og så er hun dygtig!!!

^David Longstreth skriver musikken og synger også de fleste numre, men Amber Coffman synger også en del, mens Olga Bell og Haley Deckle synger kor. Der er meget fokus på harmonier og vellyd samt at afbryde og forvrænge vellyden. Det er ret sejt. Nat Baldwin spiller bas og Michael Johnson trommer.