tirsdag den 30. oktober 2012

The dress that won't work


Jeg har en kjole på i dag fra Twenty8Twelve, som i teorien er virkelig fin. Den er i silke og har et fint mønster... Men den sidder forfærdelig på mig. Jeg har købt den afsindig billigt på trendsales. Sælgeren må have vidst, at det var en umulig kjole, for den blev solgt "som aldrig brugt" til en blot en tiendedel af salgsprisen. 

Jeg kunne ikke stå for prisen dengang, selvom jeg var lidt i tvivl om stilen. Mærket er normalt lækkert, og kjolen så pæn ud på bøjlen!!!
Men ak, jeg har prøvet alt, synes jeg. I dag fandt jeg så på at tage en trøje over, så man slipper for den i mine øjne umulige overdel. I kan altså kun se skørtet her.

Er det perfekt? Nej. Den er stadig noget lidt off ved kjolens længde i forhold til min krop...  Jeg føler mig også lidt udvasket på grund af al den lysegrå. Jeg har dog fået den brugt. Og jeg giver ikke op endnu (jeg elsker selv at købe via trendsales, men hader omvendt at sælge ting derinde. Alt for meget arbejde uden tilsvarende fortjeneste... så hellere make it work eller give det til genbrug).

Men det var dejligt at have noget "nyt" på i dag. Det gør mig altid lidt ekstra glad:)

Strikken fra Weekday med leoprint går jeg med hele tiden. Så blød og varm. Den fælder dog en del, da det er en angorastrik. Den er derfor også hurtigt blevet fnuldret... Jeg synes nu, at den har været et godt køb!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar