torsdag den 18. oktober 2012

Udlængsel


Alle har fri, men jeg har ikke. Og det regner. Og jeg har ingen penge. Crappy fucking lorte life.... Jeg vil så gerne ud og rejse snart. Jeg gad især godt til Paris. Jeg har ikke været i Paris i snart tre år, og jeg savner byen umanerlig meget... 
En af mine kolleger var en uge i London alene for nogle uger siden for at slappe af og bare gøre, hvad hun havde lyst til... Jeg var meget misundelig... Jeg går og overvejer at tage til Paris alene til foråret og bare ose... vindueshoppe, tage billeder, lure på mennesker, gå på udstillinger, lytte til fransk og drømme... Bare være i sin egen lille romantiske parisiske verden uden at tage hensyn til andre. Jeg elsker mit eget selskab, men har aldrig rejst alene før, fordi jeg så alligevel har været nervøs for at blive ensom især om aftenen... 

 Det kunne fx være sjovt at tage afsted, når der er modeuge næste gang... For at se alle de sjovt påklædte mennesker uden for de forskellige shows. Jeg mener... folk klæder sig sindssygt meget ud, men tager det dødseriøst. Det er fashion zoo. Må være sjovt at se. Jeg forestiller mig selv på afstand med en kikkert... hehe. 

Jeg elsker bestemt at rejse med selskab, men Bjarke bryder sig ikke om Paris, så ham får jeg svært ved at overbevise - især fordi hans yndlingsby Berlin er langt billigere at rejse til og bo i. Jeg elsker også Berlin, for nattelivet i Berlin er uden sammenligning det bedste, mest fleksible og mest varierede, jeg har oplevet nogen steder. Jeg savner også Berlin... 
Hmm.... jeg gad også mega godt til Hamburg. Jeg har aldrig været i Hamburg, selvom det er så tæt på og pænt billigt... Det er for dumt og for dårligt...

Jeg elsker også at rejse med veninder, men tit bliver det ved snakken, fordi jeg er så pissedårlig til at få gjort noget ved tingene... Og fordi jeg er en klovn til at spare op.... Og nogle gange har man bare ikke penge, fordi man har brugt alle sine penge på at flytte... Så er det altså svært at planlægge noget sammen med andre.

Nå, drømme drømme... I første omgang skal jeg gennem arbejdsdagen i morgen og sikkert noget mere regnvejr. Så er det i mindste weekend. Og så er der måske en lille fest at glæde sig til:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar