tirsdag den 6. november 2012

Nicolas Ghesquiere stopper for Balenciaga



Øv øv øv.... Nicolas Ghesquiere stopper for Balenciaga. Sikke noget øv.
Ghuesquiere er en helt utrolig dygtig og kreativ designer, og hans arbejde for Balenciaga har været helt ekstremt inspirerende.
Han kollektioner har altid et element af noget nyt. I et modelandskab fyldt med retro-tendenser, så har Balanciaga modsat været mærket, der pegede fremad. Selv når der blev kigget i historiebøgerne, så har kollektionerne føltes friske og udfordrende. Det er altid skarpt og præcis skåret. Mærket har desuden i alle årene haft den der særlige coolness, som ikke kan sætte på formel.

 Ej, hvor jeg håber, at Guesquiere kun stopper, fordi han har et andet designjob i kikkerten - eventuelt i eget navn? Jeg kan slet ikke bære ikke at kunne se frem til nye kreationer fra hans hånd hver sæson. 
Og jeg håber, at han ikke holder en lang pause... Phoebe Philos pause i sin tid var aaaaaalt for lang.

Ifølge pressemeddelelsen er beslutningen truffet i fællesskab mellem Ghesquiere og PPR, der ejer mærket. Hvad det betyder for næste sæson, ved jeg ikke, men ærgerligt er det i hvert fald.
Læs mere her.

Nu kan vi så se frem til endnu en omgang hvem-overtager-taburetten-gætteleg. Nicolas Guesquiere var selv blot 25 år, da han blev chefdesigner for 15 år siden. 

Øverst er det danske Freja Beha i Balenciaga for Vogue UK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar