Jeg er egentlig okay med lidt koldere vejr... i hvert fald lige nu. Jeg skal nok hurtigt savne sommeren, men jeg er også lettet over, at vores lejlighed er lidt mindre sauna-agtig... det bliver så varmt, når man bor på øverste etage i det, der engang var et loft... med store vinduer til begge sider !
Jeg er ikke så vild med regnvejret, men man kan ikke få det hele, vel?
En anden dejlig ting ved efteråret... er tøjet! Jeg glæder mig hvert år til at klæde mig lidt mere på igen. Efteråret er modemæssigt min yndlingssæson. Farverne og de flere lag, sweatere, støvler, tørklæder, frakker... Samtidig med at det stadig ikke er vinter, hvor ingenting er varmt nok, og hvor man ikke får sol og d-vitaminer nok.
Denne modeserie fra Vogue Italia med model-of-the-moment Saskia De Brauw er egentlig fra før sommeren, men stilen er tydeligvis efterårsmode. Det er lige mig. Helt plain, men lækkert, casual, cool - uden at skrige COOL: Det er voksent uden at være grandma. Det er praktisk uden at være æstetikløst.


.jpeg)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar