torsdag den 23. januar 2014

Freja Beha i Vogue Paris


Jeg glæder SÅ meget til at få fat i det nye franske Vogue. Det er to måneder siden, at deres dec/jan-nummer udkom, hvilket føles som en evighed. Februars udgave plejer at være en vinder med deres store Collections-editorial, men i år har Vogue Paris ikke lavet én stor modeserie, men lavet flere mindre som i normale issues. På den ene side er det skuffende, men måske de bare har valgt at skubbe det til marts?
På den anden side er nummeret fyldt med modeserier med alle mine yndlingsmodeller: Kati Nescher, Emily DiDonato, Saskia de Brauw, Hana Jirichova, Amanda Murphy, Edie Campbell... og ikke mindst vores egen danske Freja Beha. Freja arbejder knapt så meget som tidligere, så det er altid en glædelig overraskelse, når hun pludselig popper op.

I denne udgave af fransk Vouge bliver hun fotograferet af sine yndlingsfotografer (og gode venner), (har jeg læst i et interview), nemlig Inez Lamsweerde og Vinoodh Matadin . Ideen er rigtig fin: billederne ligner gamle malerier, men jeg må indrømme, at jeg er lidt forvirret over Frejas ansigtsudtryk på nogle af billederne. Nogle af dem minder mig om et par af de superkiksede billeder fra hendes korte Maybelline-periode. 
Har de valgt disse billeder, fordi de tænke, ""Wow", eller fordi de ikke fangede hende med et bedre "face"? Er det meningen, at det skal være en smule off? (Jeg er især perpleks over 4. og 5. billede)

Det er svært for mig at sige noget negativt om Freja, fordi jeg som udgangspunkt er enormt fascineret af hende. Jeg kan mærke, at jeg har besluttet mig for at elske modeserien no matter what, så det gør jeg. Jeg har besluttet mig, at der er noget interessant i de lidt off ansigtsudtryk, og jeg har besluttet mig for at fokusere på den fine styling, det fine (umoderne!) hår og den flotte, men superfake baggrund. Stemningen er både yndig og creepy på sammen tid. 
Nu bliver det bare spændende at se billederne på print - det gør altid alle billeder meget flottere.

SE HELE MODESERIEN EFTER HOPPET








Ingen kommentarer:

Send en kommentar